, Stormchase 2008 – Dag 11

Dagens chauffør: Thomas, og Kai-Asle de sidste 70 km
Target area: Eagle Pass, Texas
Afstand: 900 km
Dagens tema: Fantastisk flotte tordenbyger

Vejr: Sol, letskyet, torden, wallclouds
Menu: Ihop (æg og bacon), hash browns, Whataburger.

Jeg har nu fået sovet lidt mere end normalt, så her følger dagens blog.

I går var der kun en lille chance for noget vejr langt mod syd/sydvest ved Eagle Pass på grænsen mellem det vestlige Texas og det østlige Mexico.

Paul var så venlig at lade mig sidde og tjekke modeller, altså ikke fotomodeller, men vejrmodeller. Uhyre lærerigt at både se og høre, hvor mange parametre han tjekker, før han vælger et target area. Og Warmsector havde sagt, at de nok ikke ville chase, da chancen for noget vejr var for ringe. Men mens vi tjekkede alle data og prognoser, blev han mere og mere interesseret. Og vi blev enige om, at det var værd at chase.

Men klokken var allerede tolv, da vi forlod motellet. Og vi skulle også lige spise morgenmad. Det foregik på Ihop, International House of Pancakes, der serverer morgenmad døgnet rundt.

 

Jeg fik fire spejlæg, fire store pølser, tre skiver skinke og hash browns, samt et stort glas koldt mælk. Det har jeg godt nok savnet.

 


Sø crazy french

Her mødte vi også Kellie, der var en fantastisk frisk servitrice.

 

 

Kellies fede tus!

Desværre blev klokken næsten to, før vi kom videre. Og der ventede os en tre timer lang køretur ned gennem Austin og San Antonio.

Trafikken gennem Austin mindede mest af alt om motorvejen forbi Roskilde i myldretid. Frustrerende, når man har så hamrende travlt. Sendte en sms til min søster Jeanette, der har været på kursus i Austin.

 

Vi fortsatte mod San Antonio, hvor vi så drejede vestpå mod Eagle Pass.

 

Bygerne over Mexico så rimelig potente ud med både shearmarker og hook-lignende form. Det så mere og mere lovende ud, men vi havde travlt. Vi var kommet sent af sted, og mørket var begyndt at sænke sig.

 

Samtidig fik vi nowcast fra Florida af John, der er bror til Warmsector. Der var rotation i bygen, og vi kunne risikere at støde på en tornado, så vi var på vagt.

Vi kørte rundt i området omkring Carriso Springs og så et forrygende flot tordenvejr komplet med wallclouds og små ’snabler’.

Jeg hev stativet ud af bilen, satte kameraet op og forsøgte at tage lynfotos. Men bygen nærmede sig hastigt, så det blev ikke til så meget. Jeg fik dog et par stykker.

 

Klokken var mange, og vi var trætte, men i betragtning af at vi ikke havde forventet noget, så fik vi fuld valuta for pengene.

 

Hjemturen mod San Antonio foregik i et forrygende torden- og regnvejr, og Thomas kæmpede for at kunne se ud.

Kort før San Antonio så vi pludselig det smukkeste ”mothership”, der er en meget stor roterende supercelle. F…. også, at det var mørkt. Men vi stoppede og filmede den lidt. Et flot punktum på endnu en hektisk og udbytterig dag.

80 km før San Antonio måtte Thomas give op. Han kunne ikke længere holde sig vågen. Jeg var mindre træt og tilbød at køre det sidste stykke.

Per havde hele aftenen styret Baron-systemet og kom med spændende kommentarer som: “Hvis vi overlever den første celle, knuser den næste os helt sikkert.”

 

Vel fremme i San Antonio kastede vi os ud i en af de sædvanlige store kulinariske oplevelser på Whataburger, hvor det bare gjaldt om at få noget i maven.

 

Dernæst tjekkede vi ind på Super 8 og mødtes på mit værelse for at se indslaget i TV2-Vejret.

Det blev til en kold øl, en god single malt og en opsummering på turen. Det var vores sidste aften med Warmsector og Felix.

 

Klokken blev fem, og derfor orkede jeg ikke at skrive blokken før næste dag.

 

De varmeste hilsener

Kai-Asle

 

 

 

Related Images:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.