, Stormchase 2007 – Dag 1

Dagens chauffør: Andreas.
Dagens target area: Wichita
Afstand: 4 km
Menu: Western Burger på Denny’s

Endelig kom dagen! Vi er nu i Wichita, Kansas, på Super 8. Alt er ved det gamle, sol, varme og højtryk!
Rejsen gik godt, selvom den var lang. Turen over Atlanten bød på fint flyvevejr med en flot afsked med Jylland.

jylland

Vestkysten


grønland

Og et betagende syn af Grønlands sydspids.


Dernæst gik turen ned over Morten Mølgaards elskede Newfoundland, hvor sneen stadig lå højt.

Landingen i Atlanta, Georgia var fuldstændig som sidste gang. Turbulens lige før lufthavnen og en noget urolig landing. Det tog mere end to timer at komme igennem pas- og toldkontrollen, så der blev kun tid til en hurtig øl i baren, før vi skulle med næste fly til Wichita. Kansas.

fly


Her landede vi i strålende solskin klokken otte om aftenen lokal tid. Næsten ingen skyer på himlen!!! Vi hentede vores fede chasedyt, Ford Explorer.

explorer


Dernæst indkvarterede vi os på det nok så kendte motel Super 8 og gik ud og spiste en hurtig burger på Denny’s, for vi var godt trætte og skulle bare i seng.

Men først lige forbi Wall-Mart og købe en sixpack og noget suspekt amerikansk medicin til at holde en spirende forkølelse i ave. Og så var det hjem at tjekke prognoser. Knap så opløftende, men et par områder er lovende. Et i Iowa (Broerne i Madison County) og et i det sydvestlige Texas, hvor der i skrivende stund falder meget store hagl.

Vores amerikanske venner fra Warmsector er i Arkansas, og dem skal vi mødes med enten i dag eller i morgen. Så vi skal lige holde et strategimøde om, hvad vi gør.

Så mange var ordene i denne omgang.

Hilsen Kai-Asle

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.