, Stormchase 2009 – Epilog

Så er jeg atter tilbage i Danmark. Det har som altid været en hård landing, hvad angår jetlag og trætheden efter tre uger på de amerikanske highways. Og mange indtryk skal fordøjes.

Men det kender jeg jo fra de andre gange.

Flere af jer har spurgt mig om, hvordan det gik med bilen. Det gik godt. Vi var naturligvis selv lidt spændte, men vi var jo forsikret, og vi havde trods alt ikke bevidst anbragt os selv i den situation. Alligevel bankede hjertet lidt hurtigere, da vi rulle op i afleveringshuset med bilen.


Her tog en dame imod os og koblede straks en computer til bilens og gik i krig med at aflæse data. Jeg havde som foreskrevet udfyldt skadesrapport og afleverede den til hende.

Jeg fortalte, hvor voldsom en oplevelse det havde været, og hun svarede: “You got some big hails there”!

Så nævnte jeg også lige stenslaget på forruden, og at bilnøglerne ikke længere virkede, og at bilens computer sagde “oil change”.

Men det virkede nærmest som ren rutine for hende, for hun skrev bare med hvid farve på siden af bilen: “Hail damage” og “chip in windshield”. Og det var så det. “Have a nice day, sir.”

I skrivende stund er der et tornadovarsel ude for det nordvestlige Texas. Er det ikke bare typisk?

Endnu en gang tak for jeres venlige kommentarer.

Vi snakkes.

Kai-Asle

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.