I dag er vi kørt i stilling til morgendagens setup i Kansas/Missouri, hvor der er gode muligheder for tornadoer.

Vi ville egentlig have chaset længere østpå, men det ville bare være blevet noget lineært, der er svært at chase. Og så ville vi fjerne os længere væk fra morgendagens setup.

KAS_1211

Danny tjekker temperatur og dugpunkt

Så vi tjekkede ud fra Comfort Inn i Claremore, Oklahoma, hvor vi havde fået en meget fin behandling. Da vi sagde, vi var stormchasere, fik vi 15 dollars i rabat og et rabatkort til det nærliggende Rib Crib, hvor vi kunne gå hen.

KAS_1219

Et eksemplar af slagsen sørgede for en karakteristisk, amerikansk lydkulisse… natten igennem!

KAS_1222

Her var der dømt ribs St. Louis style med coleslaw, majs, brød og fritter og selvfølgelig kold øl. Mums, hvor var det lækkert!

KAS_1224

Da vi spiste morgenmad, oplevede jeg noget, jeg aldrig før har oplevet. Den søde dame, der sørgede for, at der var noget at spise, omfavnede mig helt spontant, mens hun udbrød: “Stormchasers! Yeah!” Wow. Vildt. Folk i Tornado Alley sætter pris på stormchasere og er generelt taknemmelige for, at vi chaser, da vi er med til at advare befolkningen om eventuelle tornadoer i nærheden. Hun hentede sågar både hotellets chef og andre ansatte, som kom og hilste på os. Sikken oplevelse!

Comfort Inn, Claremore, thank you so much for your kind service!

Vi kørte mod Butler, Missouri, et par timer nordpå.

Undervejs passerede vi byen Joplin, der den 22. maj 2011 blev ramt af en voldsom EF5-tornado. Jeg var faktisk herovre på det tidspunkt, men chasede i Oklahoma. Tornadoen var delvis skjult af regn, og mørket var ved at sænke sig. Det gjorde den ekstra farlig. I alt 162 personer mistede livet den dag.

KAS_1226

Vi valgte at køre igennem byen og følge tornadoens bane.

tornado.joplin.track.large.052911

Det var tydeligt at se, hvor tornadoen nåede sit maksimum. Der var flere tomme fundamenter, afskrællede træer og mange nyopførte bygninger. Det må have været meget voldsomt.

KAS_1231

KAS_1228

Læs mere om tragedien i Joplin her.

Bagefter tjekkede vi ind på Days Inn i Butler og gik over på The Flaming Lantern, der er et superlækkert steakhouse, hvor vi fik en god bøf, øl og Maragaritas. Vi rundede af med en G&T i baren.

20140509_192106

FØR…

20140509_195957

EFTER

Bagefter slappede vi af med at tjekke prognoser og nyde en stille whisky, denne gang uden hagl.

Følg med på streamen i morgen. Jeg har opdateret softwaren og fået det tjekket af TVNWeather. Det skulle køre betydeligt bedre og mere stabilt end før, selvfølgelig under forudsætning af, at der er internet. Jeg skriver, når vi streamer.

KAS_1234

I morgen er der som tidligere nævnt gode muligheder for superceller og tornadoer sidst på eftermiddagen amerikansk tid. Vi er den røde prik i det skraverede område, hvor chancerne er størst. En af modellerne spytter desuden en pæn, isoleret supercelle ud i morgen aften omkring 19-tiden amerikansk tid lige vest for Kansas City halvanden times kørsel herfra, så vi ligger godt. Vi må se, om udsigterne stadig holder i morgen. Spændende!09.05.14

nam4kmSGP_sfc_radar_036

Pilen viser den isolerede supercelle

namUS_sfc_dewp_048

Pilene indikerer drylinen.

[map style=”width: auto; height:640px; margin:20px 0px 20px 0px; border: 1px solid black;” kml=”https://stormhunt.org/wp-content/uploads/09.05.14.kml”]

Hasta la vista!
Kai-Asle

Related Images:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.