Dagens chauffør: Kai-Asle
Target area: Ardmore, Oklahoma
Afstand:600 km
Dagens tema: Møde med Tim Samaras, Felix, forventninger, forhåbninger, frustrationer
Vejr: Sol, kvælende varme og luftfugtighed
Menu: Superstart breakfast, sandwich til frokost, slik, chips, kaffe, colaer, Gatorade, McD’s.

Så er vi her igen! Klokken er nu halv fire om morgenen, lokaltid, og vi er først lige tjekket ind på motellet og kommet på plads.

Sikken dag! Den begyndte ellers så lovende, men endte noget frustrerende.

Vi lagde ud med at hilse på Tim Samaras, der en lidt af en berømthed i chaserkredse. Som jeg skrev i går, har han udviklet flere forskellige slags måleudstyr, som han bruger til at tage målinger med. Han var en stille, nærmest lidt ydmyg mand, der hilste pænt på os alle. Han havde selskab af Kori fra National Geographic, som er ved at lave en dokumentarfilm om ham.

Vi havde aftalt at mødes med vores French connection, Felix, som er i Tornado Alley for at lave en dokumentarfilm. Jo, der er rift om os chasere.

Ham skal vi nu have på slæb de næste par dage, afhængigt af hvad vejret har at byde på. Han er en fantastisk frisk, munter og udavendt fyr, der kører i højt gear i mere end én forstand. Det er således hans tredje bil på to måneder. Den første smadrede han, da han lige skulle tage billeder, mens han kørte, med det resultat, at han hamrede op i en anden. Bil nummer to blev smadret af store hagl. Felix har i de seneste dage chaset med tyskerne fra SCE (Storm Chaser Europe). De fortalte ham, at Rain X ikke virkede. Så jeg gik hen og vaskede hans forrude o smurte det på. Da vi senere ramte den første regn, ville jublen i hans bil ingen ende tage. “Dis stuf is really gyd”, sagde han med tydelig fransk accent.

Vi er tre, Warmsector er seks, og så er der Felix. Det er ti personer. Når så mange skal gøre sig klar, tager det tid. Det kan være frustrerende, skulle jeg hilse at sige. Men vi lå nogenlunde godt an og kunne hurtigt køre i de fleste retninger. Når man udser sig et target area, skal man tænke på terræn og veje.

Vi kom endelig af sted ved halv tolv tiden og trak sydover for at nå ned til det område, hvor drylinen og koldfronten løb sammen.

Da vi nåede derned, viste det sig, at drylinen var gået lidt i stå. Drylinen er det område, hvor hed ørkenluft fra New Mexico møder varm og fugtig luft fra Den Mexicanske Golf. Her kan der dannes isolerede tordenbyger, superceller, der er de bedste byger at chase og fotografere. Da den var gået i stå i stedet for at rykke østover, måtte vi komme den i møde ved at køre vestover.

Efter nogen tid skete der endelig noget, og vi holdt ind på en tankstation.

Senere kørte vi nordpå og så østpå for at komme om på den rigtige side af bygen. Sommetider taler man om, at bygerne lægger sig på linje. Hvis de gør det, bliver de næsten umulige at chase, og samtidig er der typisk heller ingen rotation i dem. Derfor var glæden stor, da en celle begyndte at vise tegn på rotation. Desværre var det nu blevet mørkt, og frustrationen var stor, for man kunne kun se noget, når det lynede.

Og for det ikke skulle være løgn, så smeltede cellen sammen med bygerne nordpå, og vejene blev til små grusveje med store huller og oversvømmelse, så vi måtte smide håndklædet i ringen. Vi havde ellers lovet Felix en tornado, men det må blive senere i dag.

Endvidere kæmpede vi som gale for at få vores livestreaming til at køre, og det virkede nu og da. Men internetforbindelsen i Oklahoma var ikke god nok. Texas skulle være bedre, så husk at klikke på linket til højre og så mit navn. Der bør være noget at se ved 22-tiden dansk tid.

Vi satte kursen sydover mod Texas, der er et af mine foretrukne områder i USA. Flere gode chasekorridorer.

I dag var der moderate risk, altså en rimelig stor chance for noget vildt vejr, men der kom ikke det store.

I morgen er der slight risk, men Tim Samaras tror mere på det end i dag.

Vi overnatter i byen Sherman og vil formentlig bevæge os lidt mod syd afhængigt af prognoserne.

Så mange var ordene i denne omgang.

10-4

Kai-Asle

Related Images: