Stormchase 2013 – Dag 18

SPOT ON!

I dag ramte vi i den grad plet, og jeg kan stadig ikke få armene ned. Fra start til slut forcastede vi det rigtige område og valgte den rigtige byge, der producerede flere tornadoer. Og vi så vores anden wedge på bare otte dage. Vildt! Og så streamede vi noget af det bedste, vi nogensinde har streamet.

Allerede fra morgenstunden var der lagt i ovnen til noget vildt. Dugpunkt, cape og shear var i den grad lovende i det nordøstlige Kansas, så vi valgte at køre forholdsvist tidligt. Vi havde kun et par timers kørsel foran os, men hellere være tidligt ude, så vi kunne se bygerne blive dannet.

Vi satte først kursen mod Great Bend. Her nappede vi en hurtig frokost på Burger King.

Dernæst valgte vi at trække længere mod øst, da værdierne var endnu bedre der.

25 km syd for Salina så vi flere tcu’er. Men de kunne ikke rigtig bryde igennem cap’en. Den var for kraftig her, så vi valgte at flytte op til området omkring Salina.

Her spottede vi en lille ubetydelig plet på radaren. Men i vejrets verden er intet ubetydeligt. Det var en byge under udvikling.

Her udvikles bygen:

Vi holdt ind til siden og ventede, mens den forholdsvist hurtigt udviklede sig. I løbet af kort tid blev vi vidne til en supercelles fødsel, og vi lå det helt rigtige sted. For at finde tornadoer skal man ligge i cellens sydøstlige del, hvor der er et lille klart område.

Så vi lå perfekt. Bygen bevægede sig langsomt mod nordøst vest for os.

Da den var passeret, trak vi lidt længere nordpå. På radaren begyndte den at se rigtig lovende ud. Den havde vokset sig stor og indeholdt nu en del torden og hagl. Gode tegn.

Men vi holdt et dårligt sted, så vi kørte en anelse længere nordpå, hvorefter vi drejede af østpå mod den lille by Bennington.

Her fandt vi et godt sted. Vi sørgede naturligvis for, at vores streamkamera pegede mod bygen, så natteravnene derhjemme kunne følge med. Og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke jer for alle jeres venlige kommentarer.

Pludselig tog rotationen til, og en tornado blev dannet lige for øjnene af os. Den blev ikke på jorden så længe, men den var flot, og vi jublede.

Egentlig havde vi regnet med at skulle flytte os for at se mere, men så blev vi opmærksomme på en ny og meget heftig rotation på bygens underside.

Og så blev der dannet en ny og langt større tornado, der på et tidspunkt bestod af flere små tornadoer. En såkaldt multivortex-tornado.

Senere blev den til en stor wedge, magen til den, der ramte Moore i Oklahoma. Men her gik det kun ud over nogle enkelte landbrugsbygninger. Ingen mennesker kom noget til.

Tornadosirenerne lød, og tornadoen blev større og større. Den var fantastisk smuk og stod nærmest stille. Det er normalt tegn på, at den kommer lige imod en. Men den stod nærmest stille, så vi kunne blive der et stykke tid. Vi sørgede for at zoome streamen ind, så I rigtig kunne se den derhjemme. Vi nåede et viewertal på 936. Det højeste i mange år.

Til sidst var tornadoen, lynene og nedbøren så tæt på, at vi måtte trække østover igennem byen Bennington. Vi håbede og bad til, at den ikke blev ramt.

Radarbillede af bygen. Bemærk det krogformede ekko. Tegn på kraftig rotation.

Uden for byen holdt vi ind til siden for at observere byen og tornadoen, der nu var delvist skjult i regnen. Mens vi stod der, faldt der et kæmpehagl på over 10 cm i diameter, så vi valgte at flygte.

Men nu røg vi ud på små jordveje, der er særdeles udfordrende at køre på, navnlig i kraftig regn.

Til sidst var vi kommet så langt væk fra bygen, at det var svært at se den ordentligt. Nu var den også blevet til en hp-supercelle og havde antaget en langt mere diffus form.

Så vi valgte at indstille chasen. Det var også ved at blive mørkt, og vi havde i den grad fået en på opleveren.

Vi kørte til Salina for at spise en tornado-bøf sammen med Paul og Sarah, der havde chaset den samme celle.

Jeg fik en stor bøf, krabbeklør, grøntsager og en bagt kartoffel og selvfølgelig en Newcastle Brown Ale. Bedre bliver det ikke.

Da vi skulle til at gå, fik jeg øje på et kendt ansigt. Jeff Piotrowski, som er lidt af en berømthed. Jeg har blandt andet tekstet flere dokumentarprogrammer med ham. Og det var også ham, der sammen med sin kone Karen fulgte den voldsomme EF5-tornado ind i Joplin i Missouri i 2011.

Han var utrolig rar at tale med, omend han talte lige lovlig hurtigt. Det kom dog ikke bag på mig, da jeg jo har tekstet ham flere gange. Og han er bare svær at forstå. Det sagde jeg dog ikke til ham, men jeg fortalte, at jeg havde tekstet ham til dansk tv, og det virkede han sjovt nok beæret over.

Vi tjekkede bagefter ind på Days Inn i Salina, hvor vi fejrede dagens fangst med en whisky og en øl.

Som sagt klappede alting i dag. Vores egen vejrudsigt, vores target area, vores dipositioner samt vores udstyr. Fantastisk.

I morgen og faktisk frem til hjemrejsen på lørdag ser vejret om muligt endnu vildere ud, så husk at følge os.

Video af tornadoen ved Bennington:
[youtube id=”Z6R1WL0p9pM” align=”center” mode=”normal” aspect_ratio=”16:9″ maxwidth=”800″]

Dagens rute var på 411 km. Zoom ind på ruten øverst til højre, så kan I se, hvordan vi lå og kørte rundt, mens vi chasede.
[map style=”width: auto; height:640px; margin:20px 0px 20px 0px; border: 1px solid black;” kml=”https://stormhunt.org/wp-content/uploads/dag18.kml”]

Husk, at Thomas også blogger. I kan læse hans blog på stormchaser.dk

Related Images: