Stormchase 2013 – Dag 14
LOOONG DRIVE!
I dag har jeg kørt over 1000 km og er godt bombet. Derfor er bloggen en anelse forsinket. Ikke så meget på grund af vejret. Mere på grund af træthed.
Vi kørte tidligt fra Amarillo for at kunne nå op i Colorado til de forventede isolerede superceller, der skulle poppe omkring tretiden om eftermiddagen.
Det var en lang tur stort set ligeud gennem tørre, afsvedne og støvede ørkenlandskaber. Men det var betagende smukt med den knaldblå himmel, små, hvide vattotter og gule marker.
Om eftermiddagen nåede vi op i Colorado og trak lidt østpå ind i Kansas. Der var begyndende bygedannelser, og vi stod og så dem forsøge at skyde igennem cap’en, der endnu var stærk. Derudover var der utrolig meget shear.
Efterhånden kom én byge igennem og begyndte at se lovende ud.
I byen Tribune i Kansas drøftede vi, om vi skulle blive på den her celle eller trække nordpå.
Vi valgte at gå nordpå og følge en anden, mere lovende celle.
På et tidspunkt holdt vi ind til siden for at kigge på de pænt store hagl, bygen lige havde smidt.
Vi fortsatte, men bygerne var ikke så fotogene, som vi havde håbet.
Til sidst valgte vi at indstille chasen. Kort efter blev en af cellerne tornadowarned takket være low level-jetten. Vi så et pænt hook, men det var mørkt, så vi måtte spejde efter en eventuel tornado, hver gang det lynede. Og det gjorde det konstant. Selvom vi syntes, vi så noget, var det svært at vide med sikkerhed.
Til sidst tjekkede vi endelig ind klokken ét om natten i Ogalalla i Nebraska.
Dagens rute var en højdespringer med 1035 km
[map style=”width: auto; height:640px; margin:20px 0px 20px 0px; border: 1px solid black;” kml=”https://stormhunt.org/wp-content/uploads/dag14.kml”]
Husk, at Thomas også blogger. I kan læse hans blog på stormchaser.dk
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!