, Stormchase 2008 – Dag 14

Dagens chauffør: Thomas
Target area: Poolen på Super 8 i Abilene
Afstand: 500 m
Dagens tema: Dase

Vejr: Strålende sol, over 30 grader, uv-indeks: extreme
Menu: Superstarter breakfast, chips, frugt, Chili’s og kolde øl.

Dagen i dag har været en rigtig dasedag.

Vi kom lidt sent op, så morgenmaden var egentlig forbi, men vores søde receptionist forbarmede sig og hentede straks maden frem igen. Vi var så taknemlige.

Bagefter var der dømt pool-time.

Uv-indekset var på maks, så vi skulle alle passe på, navnlig Per, der meget let bliver skoldet.

 

Vores søde og hjælpsomme receptionist

 

Vi svømmede, snakkede, skypede med Warmsector og diskuterede.

 


Per i bølgen blå. Bemærk T-shirt kanten 🙂

 

Der er nemlig sket det, at vi ikke vil hjem. Ikke fordi vi ikke savner vores respektive hjem, men fordi vejret tager en slapper, indtil vi skal rejse. På selve afrejsedagen og 3-4 frem taler man nu om “doomsday setup”, “widespread severe outbreak” osv.
Og det er simpelthen ikke til at bære. Derfor undersøger vi pt muligheden for at få rykket afrejsedagen.
Desværre bliver Per nok nødt til at rejse som planlagt, da han skal på kursus i Sverige, men der er ingen hard feelings. Selvom han naturligvis hellere end gerne ville være blevet.

 

Bliver vi, Thomas?

 

Men Thomas og jeg har besluttet at blive til lørdag eller søndag og chase 24-7 og sove i flyveren hjem.

Derfor skal jeg lige pluselig begynde at tænke på arbejde, da jeg ellers risikerer at få Kirsa på nakken. Så Morten, jeg skal oversætte et jagtprogram bl.a., måske får jeg brug for din assistance.

Her til aften har vi fyldt os med Frosen Margarittas og Buffalo boneless chickenwings. Mums.

Det viser sig desværre, at både Thomas og jeg har fået rigeligt med sol. Per har det sådan set helt fint, da han var så fornuftig at forlade poolområdet efter kort tid.

Nu har vi lige set endnu et afsnit af klovn, og jeg vil arbejde lidt før sengetid.

Vi har bikset en minivideoblog sammen.

Ikke verdens mest ophidsende og længste blog i dag, men sådan er det.

Jeg ved ikke helt, hvad vi finder på i morgen, men vi skal også snart have shoppet, før det går løs.

Og, kære familier, vær ganske rolige, vi elsker jer og savner jer!

Knus

Kai-Asle

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.