, Stormchase 2008 – Dag 13

Dagens chauffør: Kai-Asle
Target area: Vesttexas, Abeline
Afstand: 500 km
Dagens tema: Småchase

Vejr: Overskyet, slatne byger
Menu: Devil Rivers Steak House (æg og bacon), Chili’s og kolde øl.
Dagen startede med et kort møde klokken halv tolv. Vi havde tilladt os at sove længe.

Der var ikke meget at chase efter. Nogle spredte lette tordenbyger i området omkring Vesttexas. Det var stort set det hele.

Vi overvejede at tøffe sydpå mod Den Mexicanske Golf, bare for at prøve det, men blev enige om, at vi nok burde chase det, der var. Resten af perioden ser bestemt ikke opløftende ud.
Vejrudsigten for i morgen lyder således: Svag vind, 35 grader, uv-indeks: extremely high, så Per skal passe ekstra godt på, hvis han ikke vil ligne en kogt hummer.

 


Lille søvnig flække i det vestlige Texas

Vi satte kursen mod Texon, hvor der lå nogle byger, der til vores forbløffelse var halvkraftige. Men da vi nåede frem, begyndte de allerede at falde sammen igen.

 

Sød amerikansk hest


Der var sket det, som man ofte oplever i Danmark. Luften opvarmes og stiger til vejrs. Den afkøles, fortættes, og så dannes er skyer. På et tidspunkt afgiver skyerne deres nedbør. Når den falder til jorden, afkøles luften under bygen, og så dør bygen, fordi den ikke længere får tilført varm og fugtig luft.

 

Hvor fanden er uvejrene henne?

Når vejret virkelig viser tænder herovre, er der så megen energi i atmosfæren, at luften for det første løftes meget højt til vejrs, således at temperaturkontrasterne skærpes. Derudover er der ofte kraftig shear. Det vil sige, at vinden ændrer retning med højden. Derfor tvinges skytoppen til siden, hvorved regnen falder ved siden af bygen i stedet for lige under. Bygen kan derfor blive ved med at vokse, da den hele tiden får tilført fugt og varme. Endvidere kan den rotere og suge endnu mere energi til sig.

Det var en lidt forenklet forklaring, men håber, I forstod det.

 


Efter et stykke tid droppede vi chasen, da bygerne faldt mere og mere sammen.

 


Vi satte kursen mod Abilene, hvor vi tjekkede ind på Super 8, hvor vi også overnattede i 2006 (se Stormchase 2006, dag 2).

 


Ikke det helt vilde, men smukt

Her viser det sig søreme, at poolen er åben. Mange steder har den været lukket, fordi sæsonen endnu ikke er begyndt, selvom det er rigelig varmt.

 


Så den har vi tænkt os at dase ved i morgen.

Da vi vde tjekket ind, så jeg en gut gå hen til vores bil for at se på vores magnet streamere fra Stormhunt.org og Danish Severe Weather Society. De har været en uvurderlig reklame både for min egen side, men så sandelig også for VVK. Og folk har ikke været i tvivl om, hvad det gik ud på.

Gutten hed Mike og kom fra Daytona Beach, Florida. Han var biker og havde aldrig før mødt chasere, så vi sludrede lidt. Han ville ikke fotograferes, men jeg måtte gerne omtale ham. Det er hermed gjort. Han sluttede af med “peace, man”.

Vi tog på shopping. Det blev til lidt undertøj, T-shirts, lidt elektronik, samt mad, som vi spiste på motellet til et nyt afsnit af Klovn.

Jeg er godt nok spændt på at se hans dokumentarfilm om os.

Ikke den mest ophidsende blog i dag, jeg ved det godt, men c’est la vie!

Au revoir!

Ky As

PS Jeg har lige sat en vask over her på motellet. Men lad være med at sige det til nogen. 🙂

Related Images:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.