Så er vi i gang! Og jeg skal lige love for, at Peter fik sin ilddåb som chaser. En forventet halvsløv dag endte med store hagl, en mindre redningsmission og et forrygende outflow.

Vi lagde ud med at rigge bilen til. Det tager altid lige lidt tid at få tingene til at spille, og da jeg opdagede, at jeg havde glemt nogle vigtige komponenter til holderen til den bærbare, måtte vi forbi Home Depot (Bauhaus på amerikansk) og købe bolte og møtrikker. Resultatet blev faktisk ret godt. Men det kostede tid, så vi kom først ud af Dallas ved middagstid.

Vi satte kursen mod Sweetwater. Ifølge vejrmodellerne skulle der udvikles tordenbyger omkring og nordvest for det område.

Efterhånden som vi nærmede os, var der ganske rigtigt en flot severe warned celle lige syd for byen, men den bevægede sig sydpå. Hvis vi chasede den, risikerede vi at misse det andet, der var ved at dannes nordvest for os. Det er altid bedre, når tordenbygen kommer imod en. Derfor besluttede jeg, at vi skulle trække nordpå.

Vi satte kursen mod byen Post. Lige foran var der dannet en kraftig tordenbyge med hagl på 7-8 cm i diameter. Dem skulle vi ikke ind i, så vi satte farten lidt ned.

Vi kom ind i området, hvor haglkernen lige passeret. Markerne og vejen var kridhvide af hagl, vejen var oversvømmet, og der var væltede træer. Det havde været pænt voldsomt.

Pludselig holdt der en bil på tværs af vejen. Den havde fået en hård medfart. Forruden var fuldstændig knust, kølerhjelmen var bulet og samtlige forlygter og tågelygter var smadrede.

Jeg begyndte at tage billeder, da det pludselig gik op for mig, at der sad nogen inde i bilen. Det var en stakkels ældre dame, der var ved nogenlunde godt mod, men hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre.

Vi fik hende over i vores bil. Hun lånte min telefon og ringede til sin søn, mens Peter flyttede bilen. Han måtte stikke hovedet ud af vinduet for at se noget. Det kunne være gået helt galt. Der var en ny byge på vej, og hun kunne være blevet ramt af en lastbil. Vi satte hende af i Ralls og fortsatte op mod Plainview.

Bygerne var lidt aftagende i intensitet, men længere mod nordvest så jeg, at der var en god celle på ved mod sydøst, lige ned imod os. Så jeg sagde, at vi skulle køre op mod den i stedet. Så vi kørte lidt uden for Plainview.

Og gudskelov for det. For det blev en fed afslutning på en i forvejen pænt hektisk dag. Bygen var meget aktiv med en veludviklet gustfront. Vi stod og filmede og tog billeder, så længe det var muligt. Dernæst ræsede vi tilbage mod Plainview for at spise på Chili’s, og her indhentede gustfronten os.

Og det var vildt. Restauranten vrimlede med tornadoturister fra Extreme Tornado Tours, så de fik også en på opleveren.

Bagefter tjekkede vi ind på Days Inn, hvor Paul og Sarah ventede på os. Sikken overraskelse.
Vi hyggede lidt på værelset, før der var dømt blog. Den er næsten færdig nu, og så skal jeg sove med 500 i timen.

I morgen er der ligesom i dag marginal risk her i et større område. Det var der også i dag, men senere opgraderede SPC til et slight risk. Vi skal også tage højde for, at der fra i overmorgen kommer nogle langt mere aktive dage længere på. Til weekenden ser det faktisk ret god ud.

Så mange var ordene. Peter var træt, men glad og særdeles tilfreds. 🙂