Så skete det. Vi fangede det vilde vejr, vi kom efter! Det har været en forrygende dag, og jeg er stadig helt høj. Wow!!!!!!!!!!!!!!
Dagen startede ellers stille og roligt. Vi havde god tid, for vi skulle mødes med de andre chasere klokken kvart i ti. Da vi havde spist og pakket bilen, kørte vi derhen. Der holdt en hel karavane af chaserbiler, og chaserne daskede rundt og ventede og spillede basketball og skrev på laptops.

Kai-Asle foran DOW’en

Vi sørgede for at tisse af, så vi ikke skulle tænke på det i kampens hede. Temperaturen steg til 35 grader, og solen bagte ubønhørligt, men der skete absolut intet med vejret. Der herskede dog en fantastisk god stemning, og folk var meget hjælpsomme og venlige. De var dybt fascinerede over, at vi var rejst helt fra Danmark for at jage uvejr.
Vi mødte blandt andet et kærestepar fra Phoenix, Arizona, der havde det helt rigtige gear med.

Hele tiden sørgede vi for at tisse af, så vi var klar til afgang. Blandt nogle af dem, vi mødte var tre fyre fra Mississippi, Brian, Kenny og Jimmy.

De var utrolig søde og sympatiske. De sad også og ventede på, at karavanen skulle køre. Brian har chaset i seks år, mens de andre to er med for første gang. Vi fik hurtigt indtrykket af, at Brian var en haj til det her. Han sagde da også, at hvis han var uenig med forskerteamet, ville han dreje af. Vi havde tiltro til hans evner og spurgte, om vi måtte køre efter ham. Det var i orden med ham, bare vi ikke hængte ham op på noget.

Hele tiden sørgede vi for at tisse af, for… pludselig, efter fem timers venten, var der aktivitet. Brian forklarede, at en squall line (bygelinje med kraftige tordenbyger) var blusset op stik vest for os, ca. en time derfra. Samtidig var der også noget længere nordpå, men man valgte at satse på de sydlige byger. Vi kørte mod vest. Undervejs holdt vennerne ind til siden. Brian troede ikke på det, forskerne gjorde, og ville hellere chase en tordenbyge under udvikling lidt længere sydpå. Vi spejede op på himlen og syntes ikke, den så videre imponerende ud, men før vi fik set os om, var vi inde i det. Det var som taget ud af “Twister”.

Her ses en flot wallcloud på undersiden af systemet. Det kan udvikle tornadoer, og der var da også cirkulation i systemet. Vi jublede og var ellevilde. Pludselig sagde Brian, at vi skulle skynde os væk, da der var for farligt. Det lynede og tordnede, og der kunne dannes en tornado.

Brian havde konstant internetadgang og kunne derfor konstatere, at cellen delte sig. Han havde nu fået kig på en tredje supercelle, der så meget lovende ud, hvad tornadoer angår. Derfor kørte vi imod den. Da vi nåede derhen, viste det sig, at bygen ikke producerede det store. Det gjorde derimod den forrige, der fyldte en hel del af himlen (70-80 km). Vi så den flotteste gustfront nær Grand Island.

Der herskede en sand uvejrsstemning. Efterhånden som haglene nærmede sig, et grønligt område midt inde i systemet, besluttede vi at søge ly under en bro for ikke at få smadret bilen. En patruljevogn holdt ind til siden, og jeg tænkte: “åh nej, ikke igen!” Men det var en venlig betjent, der spurgte, hvor vi var fra. Da vi sagde Danmark, lyste han op og fortalte, han havde været udstationeret i Karup, da han var i flyvevåbnet, Det var helt surrealistisk at stå og snakke med ham i det vejr! Bemærk, hvordan støvet hvirvles op på forkanten af gustfronten.

Efter at have oplevet et regnvejr af nærmest bibelske dimensioner og ekstreme vinde, tog vi på Applebee’s og gav middag til drengene som tak for hjælpen, Da vi kom ud igen, mødte der os dette syn.

De smukkeste mammatusskyer. Jeg har aldrig set noget lignende. Her til aften er vi endt på samme motel, Super 8, i York. I morgen kører vi videre med gutterne mod øst/sydøst på jagt efter flere uvejr. Dagens chauffør var Jesper, afstand; 300 km.
En alt for fed chaserdag har nået sin afslutning. Ud for motellet lynede det smukt på den mørke aftenhimmel.

Hilsen Kai-Asle

Related Images: