Dagens chauffør: Thomas
Target area: Nordøstlige Kansas/Nebraska
Afstand: 900 km
Dagens tema: En overraskende dag med en smule panik!
Vejr: Skyfrit, varmt, senere talrige tordenbyger og squall line
Menu: Dejlig morgenmad i Dallas, Texas, aftensmad på Arby’s i Beatrice, Nebraska!

Dagen i dag startede med en god solid gang morgenmad komplet med røræg, brasede kartofler og toast. Dernæst gik vi i gang med at rigge bilen til.

Foto: Thomas Dolmer Nielsen

Vi vidste ikke helt, hvor vi skulle hen, men havde dog en idé om at køre op i det nordlige Kansas, hvor forholdene var gunstige for dannelse af tordenbyger. Flere parametre var til stede: Tilførsel af fugtig luft fra Den Mexicanske Golf, høje temperaturer, samt en hel del windshear, der er altafgørende for at få tordenbygerne til at rotere.
Problemet var, at der var hele syv timers kørsel til Salina, og vi var slet ikke klar med alt vores udstyr.

Men vi blev enige om, at hvis vi fik vores Baron, der jo ikke er afhængig af internet, op at køre, kunne vi sagtens chase. Derfor pakkede vi bilen og kørte fra Dallas omkring kl. 10 om formiddagen.
Jeg ringede til Baron og bad dem aktivere min konto fra sidste år. Det kunne ikke lade sig gøre, da de skulle bruge amerikansk kreditkort og adresse. Derfor måtte jeg ringe til min gode chaserven Paul Austin i Florida for at bede ham gøre det. Han sagde selvfølgelig straks ja.

Desværre ville det bare ikke aktiveres. Derfor gik vi i krig med at rigge router og datakort til.

Foto: Thomas Dolmer Nielsen

Alt det her foregik med 120 km/t. Flere gange måtte jeg kravle om bag i bilen for at finde grej frem. Men til sidst lykkedes det, og vi fik internetadgang og kunne nu chase.
Desværre brændte en af vores konvertere af, og så kunne vi ikke lave strøm nok til alt vores udstyr. Derfor måtte vi nødrigge noget, så vi kunne komme på nettet og streame.

Da vi nærmede os Salina i Kansas, rejste vældige tårne sig i horistonten. Tordenbygerne lå som perler på en snor i en linje, der var sydvest/nordøst orienteret. Vi stoppede og skød nogle hurtige billeder. I løbet af dagen stod det klart, at vi var på den rigtige byge, da mange af hardcore chaserne og tv-berømtheder som Reed Timer (Kendt fra Stormchasers på Discovery Channel) befandt sig i det samme område.

Vi var nu så tæt på, at vi kunne se skybasen komplet med wallcloud, inflow bands og fractus. Bygerne bevægede sig med 60-70 km/t., så vi kunne kun standse i kort tid. Der var tydelig rotation i skybasen, og det gjaldt om at være på vagt. Jeg mente dog, at jeg lige kunne snuppe et foto til, mens Thomas sad i bilen og dyttede for at få mig ind i bilen. Lidt efter gik det op for mig, at vi faktisk havde ekstremt travlt med at komme væk, da både rotationen og et tykt gardin af 7 cm store hagl samt kraftig vind kom drønende imod os.
Jeg kastede mig over gps’en og sagde, at vi skulle 10 km nordpå, før vi kunne svinge østover væk fra bygen. De 10 km føltes meget lange, da de første hagl begyndte at brage ned over os. Da vejen endelig kom, viste det sig at være en grusvej.

Men der var ikke noget at rafle om, vi skulle bare væk. Thomas kæmpede som en gal med rattet. Regn og hagl indhentede os, og snart var udsynet så godt som væk. Per hjalp Thomas med at holde øje med, hvor vejen var. Imens ledte jeg febrilsk efter en vej væk derfra.

Til sidst lykkedes det at slippe ud af nedbøren. Vi lod bygen passerede nord for os og satte dernæst efter den.

Undervejs havde vi næsten 400 Viewers på vores stream. Det var mere end Reed Timmer! Fantastisk.
Da vi nærmede os byen Beatrice i Nebraska, var det ved at blive så mørkt, og bygerne havde lagt sig på linje i en såkaldt squall line, at vi besluttede at afbryde chasen og finde et motel. Valget faldt på Victoria Inn, hvor receptionisten Jethica var så venlig at tilbyde os business suites, Thomas fik sågar et værelse med jaccuzi. Herligt. Hun spurgte, om vi var stormchasere og chasede med en gruppe. Det sagde vi nej til, hvorefter hun sagde, at en hel gruppe var på vej. Det viste sig at være Tempest Tours. Vi hilste på lederen, der sagde, at han havde to danske journalister med. Øh, hvaba? Det viste sig at være to danske freelance journalister, der var ved at lave noget dokumentar til bl.a. DR Radio.

Det var da noget flippet at hilse på dem. De havde faktisk oplevet en tornado på nært hold ikke langt fra, hvor vi var. Den ene af dem var tydeligt skræmt.

Vi ville gerne have et ordentligt måltid mad, men klokken var blevet så mange, at udbuddet var begrænset til McDonald’s og Arby’s. Valget faldt på sidstnævnte, hvor man får sandwichboller med salat og kylling og bacon i. Det går lige.
Vi sluttede af med en kold øl på værelset og talte om at køre mod syd i morgen i nærheden af Missouri. Vi må se.

Foto: Thomas Dolmer Nielsen

I skrivende stund lyner og tordner det dejligt udenfor, der er tornadovarsel lige nord herfor, og strømmen har været gået. Hvor er det dog bare skønt at være på chase igen.

Kan I have det rigtig godt.
Kai-Asle

Related Images: