Dagens chauffør: Per
Target area: Det vestlige Texas
Afstand: 1100 km
Dagens tema: Chase
Vejr: Masser af regn, flotte tordenbyger
Menu: Morgenburger på Wendy’s, aftenburger på Dairy Queen (bvadr!!)
Dagens rute:

Dagen i dag har stået i regnvejrets tegn. Kaskader af vand har væltet ned det meste af dagen, og vi så flere lastbiler, der var forulykket. Så det blev en våd affære, men vi fik da set flotte skyformationer, lyn og oplevet spænding.
Vi kørte fra Abilene ved 11-tiden i let torden og småregn. Det var ikke noget, vi gik efter. Vi satsede på området længere vestpå, hvor en næsten stationær varmfront sørgede for den fornødne energi til dannelse af superceller. Fronten dannede en konvergenszone, hvor to forskellige vindretninger mødes, stiger til vejrs og giver løftet til dannelse af byger.

På vej vestpå ad interstaten (motorvejen), begyndte bygerne at poppe syd for os. Klokken var kun omkring halv to, og vi var faktisk i gang med at chase. Ret hurtigt blev de største af bygerne severe warned. De var ledsaget af hagl på op til 9 cm og kraftig nedbør og vind. Jo, chasen var i sandhed i fuld gang.

Cellen er på vej op sydfra

Jeg elsker Texas. Vejene er gode og fortrinligt afmærkede… men der er bare ikke ret mange af dem. Forstået på den måde, at der ikke er så mange at vælge imellem. Nå man chaser superceller, vil man for alt i verden ikke corepunche dem, det vil sige køre igennem dem. Man arbejder sig rundt om dem for at komme ned i den sydlige del af cellen, hvor man er fri af nedbøren, og hvor der kan dannes tornadoer. Men hver gang vi prøvede at komme sydpå, var der enten ingen veje, der gik øst/vest, eller også var det små grusveje, som vi bestemt ikke ville ud på i den kraftige regn. Derfor var det en besværlig og til tider frustrerende chase.
På et tidspunkt besluttede vi at køre ind på en af de sædvanlige tankstationer og lade en supercelle passere os. Den havde flere shearmarkers, det vil sige radarindikeret rotation. En af dem var på hele 138 mph. Det plejer at være tegn på, at der er en tornado. Vi stod under halvtaget og spejdede, men den kraftige regn gjorde det umuligt at se noget. Pludselig gik tornadosirenen i gang, vinden tiltog voldsomt, det begyndte at hagle… og så gik lyset ud. Nu blev det for alvor spændende. Vi var parat til at drøne østpå væk fra bygen, hvis det var.

Flere lokale var begyndte at stimle sammen omkring os og spurgte, om der var en tornado. Nogle ringede hjem til kæresten og sagde, at de var i gode hænder, fordi de stod sammen med nogle stormchasere. Vi sagde, at vi ikke var helt sikre, men at der formentlig var en tornado skjult bag regnen, og at de ikke burde køre ind i det. Flere fulgte klogeligt vores ”ekspertråd”. Men et par gutter sagde: ”We have to go that way”! Nå, det måtte de jo selv om. De var i alt fald advaret.
Vinden blæste fra flere forskellige retninger, og vi var nødt til at køre, hvis vi fortsat ville chase cellen.

Derude, mod sydvest, skjulte der sig måske en tornado bag regnen

Radarbillede af supercellen. Vi er den hvide bil i midten af ringen.

På højre billede ses et muligt couplet. Radaren ser to modsatrettede vindretninger. Tegn på rotation.

Nu begyndte vi langsomt, men sikkert at bevæge os længere og længere mod syd. På grund af lavthængende skyer var det svært at se struktur i bygen, men kortvarige opklaringer gjorde det fra tid til anden muligt.

Sådan fortsatte vi dagen igennem. Vi prøvede konstant at komme ned syd for bygerne, men hver gang radaren blev opdateret, var de lige rykket et skridt tættere på vejen. Derfor måtte vi hele tiden skifte kurs. Det var dødfrustrerende. Vi skulle jo bare lige derned, men der var ingen vej, eller også ville vi blive ramt af store hagl undervejs.

Wallcloud på undersiden af skybasen

Til sidst måtte vi se i øjnene, at det var en ulige kamp. Vi kunne næsten ikke komme foran den store bygelinje, det nu var blevet til.

Vi ligger nord for cellen og skal sydpå. Lilla boks er tornado warned, rød severe

Satellitbillede af de mange tordenbyger

Derfor holdt vi ind på en Dairy Queen lige vest for Sonora. På denne strækning oplevede vi i 2007 at få bulet vores bil af kæmpehagl. Det gad vi ikke prøve igen, så mens vi satte tænderne i en klam burger, rasede uvejret udenfor for fuld styrke. Der var mange flotte lyn. En god afslutning på en lang chasedag, der startede forbløffende tidligt.
I morgen mødes vi formentlig med Warmsector. Mark har været i Arizona og støder til i Lubbock, Texas, mens de andre kommer fra Florida.

Man forstår, hvorfor der var flashflood warning(oversvømmelse)

Der er atter slight risk for området, så forhåbentlig bliver dagen lige så travl som den nys overståede.

Nu skal jeg godt nok knalde brikker.

Vi hörs!
Kai-Asle

Related Images: