Dagens chauffør: Kai-Asle
Target area: Det nordlige Oklahoma/sydlige Kansas
Afstand: 530 km
Dagens tema: Lynhurtige superceller, dårlige veje, manglende internet, frustration
Vejr: Opklaring, meget varmere, fugtigere, eksplosiv udvikling af superceller
Menu: Morgenmad på Days Inn, sandwich fra Walmart
Dagens rute:

Vi startede og sluttede ved kameraet

Der var store forventninger til dagen i dag. SPC havde udsendt high risk for området. Det er højeste varslingstrin. Varme og fugt blev hurtigt hevet op over Midtvesten. Allerede om morgenen var der dugpunktstemperaturer på 19 grader. En opklaring nærmede sig hastigt fra vest, og temperaturen steg til 27 grader.
Vi tjekkede ud og hilste lige på tyskerne, der stod klar til at tage af sted. Ligesom os ville de være kørt til Ponca City, der ligger nordøst for Enid. Men de seneste prognoser viste, at drylinen, hvor der forventedes at dannes byger, ville ligge længere mod vest. Derfor havde de droppet det target og ville i stedet nordpå.

Vi besluttede at trække vestpå ud i den klare luft for at se bygerne blive dannet. Vi var kun lige kommet uden for byen, da de begyndte at poppe. Og så gik det stærkt. Luften var mættet med energi, og bygerne nærmest eksploderede, så snart de var dannet.

Vi fangede en god byge og stoppede for at fotografere den. Når man har et setup med byger, der bevæger sig med 70-80 km/t., er det vigtigt, at man ikke står stille alt for længe, for ellers løber den fra en. Men samtidig skal man helst vente, til der er dannet flere byger, så man kan vurdere, hvilken en der er den dominerende. Så det var lidt et dilemma. Skulle vi vente på, at der kom flere byger sydfra, eller skulle vi ræse af sted efter den lovende byge?

Vi ventede nok lidt for længe, før vi besluttede at chase den. Og så kom vi til at ligge på bagkant af den. Fordelen ved det var, at vi ikke kom i nærheden af de monsterstore hagl, som den havde smidt i byen Medford. Hagl på størrelse med tennisbolde lå spredt overalt på græsplæner og veje. Selv de lokale var gået ud for at fotografere dem.

Min hånd (Foto: Thomas Dolmer Nielsen)

Længere fremme var det tydeligt, at kraftig vind eller muligvis en tornado havde ramt området, lige før vi ankom. Der lå væltede træer ud over vejen, og adskillige el-master var blæst omkuld.

Foto: Thomas Dolmer Nielsen

Hele tiden holdt vi øje med supercellen og så fra tid til anden rotation, men desværre blev det aldrig til en tornado.
Til sidst måtte vi opgive at følge efter bygen og valgte at gå efter dem, der kom op sydfra.

Undervejs dukkede Dominator med Reed Timmer op i bakspejlet. Han kørte meget stærkt og overhalede vildt for at komme frem. Selvfølgelig huskede han at vinke til os, da han kørte forbi.

Foto: Thomas Dolmer Nielsen

Lidt efter dukkede Tiv2 med Sean Casey op. Han kørte også meget stærkt, og vi lagde os i hans slipstrøm et stykke tid.

Foto: Thomas Dolmer Nielsen

Da vi havde indhentet bygen, frygtede vi, at store hagl var på vej ind over os og holdt ind under et halvtag på en tankstation. Bygen susede hurtigt videre, og det gjorde vi også. Men nu var vi i det nordøstlige Oklahoma. Her er vejnettet meget sparsomt, og området er stærkt kuperet og skovklædt. Ikke noget godt sted at chase.
Til sidst måtte vi smide håndklædet i ringen og indse, at bygerne bare bevægede sig alt for stærkt. Set i bagklogskabens klare lys burde vi ikke være stoppet så meget for at tage billeder. I stedet skulle vi være ræset efter bygen. For da vi kom tilbage til Days Inn i Enid, så vi på Stormtrack, at bygen havde dannet flere tornadoer lige foran os. Men vi nåede altså desværre ikke at se dem. Dybt frustrerende!
Vi ville også have været sydpå mod Oklahoma City, men måske var det meget godt, at vi ikke kom derned, for fem personer mistede livet der. Blandt andet på en tankstation magen til den, jeg selv søgte tilflugt på i 2008. Tankstationen var fuldstændig raseret, og udenfor lå lastbiler smidt omkring hulter til bulter. Nogle sågar oppe i træer. En EF3-tornado menes at have ramt området. Så det har også været en tragisk dag i Tornado Alley.
Vi fik ikke set en tornado, men vi så flotte skyformationer og kæmpehagl. Og så blev vi en erfaring rigere. Og selvom vi var skuffede og frustrerede, formåede vi at holde en god tone over for hinanden.

Nu skal jeg godt nok se dyner. Vi har lavet endnu en lille videodagbog.

Kan I hygge.
Kai-Asle

PS Jeg glemte jo helt at fortælle, at på vejen tilbage til Enid, var jeg ved at hamre ind i en ko, der stod i et sving på vejen. Da det var mørkt, tog jeg mig den frihed at skære lidt af svingene… heldigvis. For havde jeg ligget i min egen bane, havde jeg kollideret med koen, der pludselig dukkede op af mørket. Det var nok dagens mest spændende oplevelse.

Related Images: