Dagens chauffør: Per
Target area: Området nær Kansas City
Afstand: 183 km
Dagens tema: Transportdag, en tur i pølen, slikke sol, lade op!
Vejr: Solskin, varmt!
Menu: Superstart breakfast, frokost på Wendy’s, bøf på Texas Roadhouse
Dagens rute:
Dagen i dag har været endnu en transportdag.
Vi spiste en slatten gang Superstart Breakfast, hvorefter vi trillede stille og roligt østpå. SPC havde udsendt et slight risk for vores område. Faktisk havde vi selv spottet det for et par dage siden og valgte at blive hængende heroppe, før det rigtig går løs længere vestpå i Kansas og Oklahoma fra omkring søndag. Men lidt over middag rykkede SPC området lidt længere mod vest.
Derfor vendte vi om og kørte tilbage mod Kansas City for at være tættere på.
Thomas filmer
Vi tjekkede ind på et Comfort Inn komplet med pool, vaskemaskiner og scrambled eggs til morgenmad. Vi var solgt på stedet.
Per for fulde gardiner
Dernæst var der dømt tøjvask og dasen ude ved pølen. Det var skønt med en pause, men nu er vi også ivrige efter at komme ud at chase igen.
Ahhh
Om aftenen gik vi på Texas Roadhouse, hvor man kan få de lækreste bøffer. Der blev også lige plads til en Margaritta eller to, skyllet ned med en stor kold fadbamse. Vores servitrice Ashley sørgede for en forrygende service og god stærk kaffe efter maden. Thanks a lot!
Som sagt er der lagt i ovnen til lidt action i morgen. Et lavtryk trækker ind fra vest og hiver fugt op i området. Samtidig dannes der en luftmassegrænse, et boundary, hvor der sent i morgen eftermiddag kan dannes tornadoer. Ellers er den største risiko meget store hagl og kraftig vind. Så husk at følge med her på siden.
Vi er midt imellem L og G i ordet slight med grønt
Jeg kan se, at foråret stadig kæmper en brav kamp derhjemme. Jeg er slet ikke misundelig. De 25 graders varme her er meget bedre. Håber, det bliver lidt lunere hjemme hos jer.
Kan I hygge jer!
Kai-Asle
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!