Dagens chauffør: Kai-Asle
Target area: Kansas, Oklahoma
Afstand: 500 km
Dagens tema: Tons of tornados on the ground!
Vejr: Skyet, kraftig sydøstlig vind, 25 grader
Menu: Kaffe, donuts, pizza, Twinkies, McDonald’s

I dag har jeg chaset alene… sammen med Warmsector. Maj-Britt, Thomas og Andreas tog sig en fridag. Heldigvis havde vi to biler, så Marc og Sharon kørte med mig.

Situationen var om muligt endnu mere potent end den foregående dags voldsomme tornado. Faktisk lå Dodge City, hvor vi havde overnattet, i et high risk-area, så egentlig behøvede vi ikke bevæge os særlig langt. Men hvis man vil se tornadoer, skal man ind til den såkaldte wallcloud, der er en sky under tordenbygen, hvorfra der kan dannes tornadoer. For at komme derind skal man have en sikker rute. Så store tordenbyger er ikke til at spøge med. Og man skal for alt i verden undgå at køre igennem kernen.

Gang i konvektionen

Vores problem var, at bygerne begyndte at lægge sig på linje, og så er det svært at se noget. Så vi snakkede meget frem og tilbage om, hvor vi skulle køre hen. Lidt mod syd, lidt mod nord? Eller måske lidt mod øst eller vest? Ikke nemt. Mens vi stod og snakkede, kunne vi se skyerne eksplodere over vores hoveder. De skød til vejrs med raketfart. Paul sagde, at hvis en af bygerne kunne løsrive sig fra linjen, ville vi kunne se noget.

Og stille og roligt begyndte de at splitte op. Så vi valgte at begive os lidt mod syd i området omkring Pratt, St. John. Tæt på Greensburg, der stort set blev udslettet af gårsdagens voldsomme tornado. Cellerne var nu så adskilt, at vi kunne chase dem separat. Vi holdt os på venstre side af bygerne og kunne se heftige lynudladninger, mammatus og hagl.

I starten var vi alene på vejene, men snart blev vi mødt af konvojer af chasere og både TIV (Tornado Intercept Vehicle) og DOW (Doppler On Wheels).

Det var meget spændende. Der var store muligheder for at se en tornado i dagslys. Vi stod og filmede og tog billeder i vejkanten, da tornadosirenerne i den nærliggende by pludselig gik i gang. Det var kun med til at øge spændingen. Vi havde udsyn til en supercelle med wallcloud, der roterede.

Der var forlydener om en tornado lidt længere nordpå, så vi skyndte os at køre videre.

Det var nærmest livsfarligt at begive sig ud på vejene, der myldrede med chasere, der lige skulle have præmiebilledet, og uden varsel stoppede op, så det var om at holde tungen lige i munden.

Bygerne forsøgte hele tiden at danne ‘noget’. Der var flere rotationer rundt omkring, og skyerne nærmest hang nede på jorden.

Pludselig lykkedes det. Ude til venstre var der blevet dannet en tornado. Vi drønede af sted for at finde et godt sted at fotografere den. Det var det, jeg var kommet for at se. En tornado!

Her ser man tornadoen nå det såkaldte rebstadie. Det vil sige, når den er ved at gå i opløsning.

Vi besluttede at forlade den cele og snuppe den næste i rækken. Det var ren luksus, for bygerne blev ved med at poppe op, og de var meget kraftige. De sugede varme og fugt til sig ( inflow) med hastigheder på op til kuling! Kort tid efter at de var blevet dannet, blev de tornadowarned. Vi lå i området omkring Greensburg, hvor en ny tornado var på vej hen. Den ramte dog ikke. Men vi så den og en til, der var svær at fotografere! Tusmørket var ved at sænke sig. Men jeg har også masser af video, som jeg nok skal få smidt ind i galleriet, så snart vejret falder til ro, og jeg får mere tid.

Lidt uskarpt på grund af det aftagende lys.

Alt i alt så vi fire tornadoer, og vi chasede fire byger, så det var et forrygende udbytte. Der er blevet indrapporteret 90 tornadoer i dag, så det har været en ‘stor’ dag.

Det er også begyndt at kunne mærkes. Tre timers søvn hver nat, fuld knald på fra morgen til aften. Men sådan er det at chase. Og jeg er glad. Jeg fik det, jeg kom efter. I morgen lover de lige så voldsomt vejr, men om et par dage skulle det begynde at falde lidt til ro, så jeg kan slappe af.

Hygge

Kai-Asle

Related Images: