Så lykkedes det mig endelig at få taget hul på opsummeringen. Jeg har lige skullet lande og knokle som en gal for at få dækket det ekstra store hul, jeg fik skabt mig.

 

Stormchase 2008 kan vel egentlig opsummeres med ét ord: Fantastisk. Meeen det er vel nok at springe over, hvor gærdet er lavest.

 

For turen bød jo på mange forrygende oplevelser, frustrationer, glæder og skuffelser og overraskelser.

 

Efter denne tredje tur føler jeg mig mere end nogensinde som en “rigtig” chaser. Jeg lærte fantastisk meget, og jeg havde nyt udstyr til rådighed, der viste sig at være utrolig effektivt.

Først er der personerne.

Per

 

Det var Pers første tur. Og efter hans eget udsagn var det noget helt andet, end han havde forestillet sig. Turen oversteg alle hans forventninger.

 

Per er en rar og omgængelig fyr, der samarbejder godt, og som ikke er bleg for at chase nærmest døgnet rundt.
Som tidligere nævnt havde han flere sjove kommentarer undervejs som “Hvis vi overlever den første, knuser den næste os”. En anelse overdrevet, men ganske underholdende.
Per svingede også godt med Warmsector, der satte stor pris på hans selskab. Derudover er Per i sin egenskab af computermand rigtig god at have ved hånden, hvis noget udstyr brækker ned.
Jeg er helt sikker på, at det her ikke var Pers sidste tur til Staterne.

Thomas

 

Thomas er jo en “gammel rotte” i faget. Vi har chaset sammen i tre år og kender hinanden ret godt. Ligesom mig er Thomas chaser til fingerspidserne og kan også blive ved i det uendelige.

 

I år demonstrerede Thomas endvidere sin viden om god single malt whisky, hvilket vi andre kom til at nyde godt af. Desuden hyggede vi os rigtig godt om aftenerne, uanset hvor trætte vi var.
Thomas har da også bebudet, at han næste år vil på tre ugers chase… mindst!

Felix

 

You crazy Frenchman! Felix er en utrolig udadvendt, sprudlende fyr fra Frankrig. Han fulgte os i fire dage som led i sin dokumentarfilm om Tornado Alley. Det kom der meget sjov ud af. Han var noget rystet over de meget lange dage, vi chasede. Han havde forinden chaset med nogle tyskere, der som regel stoppede med at chase sidst på eftermiddagen, hvorimod vi fortsatte til langt ud på natten. Men han var dybt imponeret over det nære venskab mellem os og Warmsector. Felix har i skrivende stund chaset i 55 dage i træk og smadret fem biler. Han er som taget ud af den franske film “Taxi”.

Warmsector

 

Som altid godt selskab. I år var navnlig Paul den helt store læremester. Man kan godt mærke, at vi har chaset sammen i tre år nu, selvom det første år kun var nogle dage. Vi kender hinanden bedre, og snakken går livligt og let. Og jeg tror, de sætter pris på de glade og vanvittige danskeres selskab. Den med øl og whisky faldt i hvert fald i god jord om aftenen.
Warmsector er utrættelige. De kan chase til langt ud på natten.
Dog havde de i år taget to helt nye personer med. Colby og Melody, som jo var helt grønne, hvad chase angår.
Og at falde til i en så fast sammentømret gruppe som Warmsector er ikke altid lige nemt. Det gav da også anledning til visse frustrationer. Problemer, der dog heldigvis blev løst hen ad vejen. Og vi danskere havde et godt forhold til dem.

Hvis jeg skal kigge på noget negativt ved årets chase, må det være de sene tidspunkter, vi tog af sted på næsten hver dag. Det skal lige siges, at det her er noget, vi har drøftet og har fået talt ud om.

 

Ofte blev klokken 11 om formiddagen, før vi kom af sted, og det var til tider dybt frustrerende. Selvom vi nogle nætter først kom i seng ved femtiden, stod vi parat kl. 9 næste morgen for at komme tidligt af sted. Men det tager tid for seks personer i to, til tider ét motelværelse at blive færdige. Der skal tages bad, pakkes bil osv. Og det var der stor forståelse for. Paul sagde flere gange, at vi bare skulle køre, så kunne vi mødes senere. Og det skulle vi nok have gjort. For ofte kom vi halsende i sidste øjeblik til de steder, hvor der var gang i den.
Vi følte nok, at vi fulgtes ad, og derfor ville vi ikke bare køre. Men det skulle vi have gjort. Man kan blive for mange. Sommetider kunne vi sagtens have delt os. Og jeg tror, at en ting, jeg vil gøre anderledes til næste år, er at droppe nogle af de sene aftenchases. I starten er det fascinerende med de vanvittigt flotte lyn, men så bliver det en vane, og det er ikke det værd. Så hellere komme tidligere hjem, så man kan spise godt og skrive blog, uploade billeder og komme i seng i rimelig tid, så man kan komme tidligt op næste morgen.

 

Når det er sagt, så kan jeg bare konstatere, at det var en fantastisk tur. Jeg fik afprøvet mit nye udstyr, og vi prøvede at “stå på egne ben”, da vi den første dag valgte at blive nær Lubbock, Texas, frem for at køre sydpå for at mødes med Warmsector. Det gav mange flotte oplevelser og en vis stolthed over at have kunnet disponeret på egen hånd.

 

En anden ting var, at jeg flere morgener forsøgte at kigge Paul over skulderen. Han sidder i en hel time og tjekker et væld af prognoser og modeller, før han udser sig et target area. Dybt fascinerende og lærerigt. Jeg fik rigtig meget ud af det og lærte at bruge et helt nyt sæt værktøj.

 

Maden var, som junk plejer at være. Dog spiste vi til tider bedre end normalt på steder som Applebee’s, Cracker Barrel, Outback Steakhouse, hvor Per rev sig og spanderede middag på os alle sammen, og Chili’s, hvor man får god mad til ca. $20 per snude. Billigt. Per og jeg bestilte en aften Maragritas og troede, vi fik et glas hver. Vi fik en shacker hver, der vel rummede 4-5 glas!

 

Motellerne lå som ventet på omkring $60 (300 dkk) i snit per værelse per nat, hvilket er billigt. Warmsector boede således fire, undertiden seks, på ét værelse, en halvtredser per snude. Standarden var for det meste god. Kun et par gange overnattede vi på moteller, der var knap så gode, men det var aldrig helt ringe, så intet at klage over der.

 

Bilerne var som altid også gode. Dodge Durango, Toyota Yaris og Ford Taurus X. Sidstnævnte var absolut bedst. Bedst støjdæmpet og bedste køreegenskaber. Og fedt at køre med automatgear, fartpilot og klimaanlæg.

 

Vi mødte mange på vores færd: Tim Samaras, Verne Carlson, Tony Laubach, Tom Durlong, flere af folkene fra Meso, som jeg hilste på sidste år. Og så var der alle de søde, rare amerikanere, der viste stor imødekommenhed, gæstfrihed og respekt. Selv state troopere.

 

Eneste negative oplevelse var faktisk den første morgen i Oklahoma City, hvor jeg åbenbart havde boet side om side med to prostituerede. Om morgenen, mens jeg talte i telefon med Warmsector udenfor, kom der pludselig en pige løbende ud kun iført trusser og råbte: “Call the police!” Tilsyneladende havde en af rengøringspigerne lukket en fyr ind til dem, der nu kom stormende ud med nogle af deres ting i hånden, som han hurtigt smed fra sig, mens han udstødte : “ho” (luder). Han kastede sig ind i sin bil og ræsede væk. Spændende oplevelse.
Ellers skete der ikke noget andet af den art.

 

Udstyret var en af de helt store poster i år. Vi havde således tre videokameraer med, tre bærbare computere, gps, radarsystem, kamera på instrumentbrættet, gps-tracking og live videostreaming. Og jeg må sige, at det til tider blev lige lovlig teknisk. Der gik nogle gange mere tid med at rode med udstyret i bilen end med at kigge ud ad vinduet. Og vi sad indhyllet i kilometervis af ledninger og kabler. Men vi fik da mange af tingene til at virke til stor glæde for folk i USA og Danmark. Og vi er blevet endnu en erfaring rigere til næste gang.

 

Der var også et par scary moments. På tanken i Wakeeney, Kansas, om aftenen, hvor vi måtte søge tilflugt, da vi blev ramt af et meget voldsomt downdraft. Og så var der dagen efter i Elis, Kansas, hvor vi måtte stuve os sammen på et lille toilet, mens personalet råbte: “Tornado’s gonna hit in five minutes”, hvorefter lyset gik ud… Det blev sq lige lovlig spændende og gav stof til eftertanke. Men som bekendt slap vi med skrækken.

 

Slutteligt blev det i år til 10 tornadoer i fem delstater: Texas, Oklahom, Kansas, Nebraska og Arkansas.
Vi tilbagelagde omkring 8000 km.

 

Ellers har jeg ikke så forfærdelig meget mere at sige til årets chase.

 

Hilsen

Kai-Asle

 

Related Images: