Tornadic HP monster

I dag har vi chaset på den rigtig side af hook’et, så ingen hook slice. Til gengæld har vi set fantastisk flot struktur og muligvis en tornado stik øst for Beaver Crossing.

Vi kørte fra Liberty om formiddagen fulde af forventning, for der var virkelig lagt i ovnen til voldsomt vejr. Masser af fugt, varme og divergerende vinde.

Vi gik efter the tripple point i det sydøstlige Nebraska, hvor man forventede, at bygerne ville dannes tidligt på eftermiddagen og hurtigt blive severe og tornado warned.

Vi kørte først op til Auburn, Nebraska, hvor vi ventede på en tankstation. Vi ville ikke for langt vestpå, i tilfælde af at bygerne blev dannet øst for os. For så ville vi ligge på bagkant af dem, og det har vi prøvet. Ikke godt.

Det var bagende varmt og ekstremt fugtigt.

Pludselig poppede der en lillebitte celle godt vest for os. Men som altid er det her, man skal have is i maven. Der var over 100 miles derud, og vi satsede på, at der ville blive dannet noget tættere på os.

Men cellen udviklede sig eksplosivt og blev lynhurtigt severe warned komplet med hagl og lyn. Vi begyndte at småtrippe… På radaren begyndte cellen at få et nydeligt hook ekko. Den karakteristiske kroglignende form, der kendetegner kraftig rotation i supercellens sydlige del.

Cellen er vest for os. Vi er den røde cirkel.

Cellen er nu tornadowarned

Til sidst måtte vi bare af sted. Man kan også vente for længe. Og eftersom der ikke blev dannet noget i vores område, måtte vi køre efter det, der var. Desuden bevægede cellen sig imod os, så vi kunne sagtens hente den.

Det lykkedes os at komme op på I-80 og ræse vestpå. Cellen så fantastisk flot ud på radaren med et forrygende hook.

Lige før Beaver Crossing var vi kommet meget tæt på hook’et og gik lidt sydpå og dernæst vestpå, så vi kom til at ligge lige foran det område, hvor der kunne være en tornado.

Cellen nærmer sig i det fjerne

Mens vi ventede, og supercellen nærmede sig, viste der sig den flotteste struktur, jeg længe har set. Umanerlig smukt. Man kunne tydeligt se alle detaljer: Inflowtail, wallcloud og rfd. Inflowet var virkelig voldsomt, formentlig stærk kuling, så det var svært at stå stille og fotografere.

Flere havde fulgt os på streamen og kørte hen til os. Vi advarede dem om, at de fulgte med på eget ansvar, og at vi ikke ventede på nogen. Men vi sagde selvfølgelig til, når de skulle køre væk fra den flotte, men farlige supercelle.

Inflowtail til højre

På et tidspunkt viste der sig en opklaring på begge sider af det, vi mener er en tornado. Vi så den samtidig med, at der blev rapporteret om en tornado på jorden stik vest for os. Jeg har vist billederne til Marc Austin fra vejrtjenesten i Norman, og han er overbevist om, at det er en wedge, vi har set.

“Definitely looks like the wedge I would have expected from such a storm!”

Nu begyndte en flere timer lang, siksak-chase mod nordøst foran cellen, så vi hele tiden kunne se den smukke struktur.

Mange holder ind til siden og venter.

Wallcloud

Som tiden gik, smeltede cellen sammen med andre celler og blev til et omfattende uvejssystem med enorme nedbørmængder, lyn, hagl og meget kraftig vind. Faktisk begyndte den at vise et udtalt bowing ekko på radaren, hvilket er tegn på en meget kraftig gustfront. Vi hørte rapporter om orkanvindstød omkring byen Omaha. Og vi lå lige foran! Det skulle vi ikke nyde noget af, så vi satte kursen mod øst for at komme fri af regnen.

Egentlig ville vi have stoppet chasen der, men nye celler var opstået mod syd, og de var tornadowarned. Hvis vi kunne komme hurtigt mod syd, ville vi nå ind i et klart område foran bygerne, hvor vi måske ville kunne se både flotte lyn og en tornado.

Foran det enorme bygekompleks kan man se et bowing segment til højre, hvor gustfronten blæser skyerne foran sig.

Men ak, endnu en gang var de store vejarbejdsguder ikke med os. Den sydgående vej var spærret, og vi blev sendt på en omkørsel vestpå… lige ind i bygerne, der nu ikke længere var tornadowarned. Ellers havde vi naturligvis ikke kørt ind i dem.

Heller ikke i dag slap vi for at corepunche. Nå, men chasen var slut, for bygerne var over os, så vi kunne ikke se mere.

Vi valgte at køre til Lincoln, Nebraska, hvor vi tjekkede ind på Days Inn. Dernæst skyndte vi os hen på Chili’s og slugte en gang Buffalo boneless chickenwings og en stor øl.

Puha. Hektisk dag, mange kilometer, og jeg er træt. Derfor er bloggen også forsinket. Men det har været en fantastisk chase, og vi har fået en forrygende oplevelse.

Der har været i alt 37 tornadorapporter.

Lidt GoPro-video fra chasen:

[youtube id=”KZLOpmnW6bg” align=”center” mode=”normal” aspect_ratio=”16:9″ maxwidth=”800″]

I morgen er absolut sidste chance i en uges tid. I hvert fald hvis de nuværende prognoser står til troende. Men det kan hurtigt ændre sig, så vi må se.

[map style=”width: auto; height:640px; margin:20px 0px 20px 0px; border: 1px solid black;” kml=”https://stormhunt.org/wp-content/uploads/11.05.14.kml”]

Godnat!
Kai-Asle

Related Images: