Dagens chauffør: Vagn Nielsen, piloter fra Delta
Target area: Oklahoma City
Afstand: 8800 km
Dagens tema: Transport, turbulens, træhed!
Vejr: Stratusskyer, først sol, så skyet, 89% luftfugtighed, 24 grader
Menu: Svigermors lækre morgenbord, Deltas flymad, Boston Cheese burger, stake fries, kolde fadbamser

Så skete det! Endelig er vi på vej.
Vagn var så venlig at køre Per og mig til lufthavnen. Tak for det, Vagn. Thomas kom med tog fra Birkerød.
Vi mødtes i terminal 2 ved nitiden og checkede ind. Dernæst styrede vi direkte mod Danmarks eneste Starbucks, der ligger i afgangsområdet. ”Damn good coffee!”
Og så var der ellers afgang med det sædvanlige selskab, Delta Airlines.
Da det oprindeligt var meningen, at kun Per og jeg skulle af sted, havde vi bestilt plads ved en af nødudgangene. Der er nemlig ekstra god benplads. Dog skulle vi lige bekræfte, at vi f.eks. ikke havde dårligt knæ, så vi var fit for fight i et eventuelt nødstilfælde. Det lykkedes Thomas at få plads lige bag os. Men der var en hage ved pladserne. De lå faretruende tæt på toiletterne. Og hver gang nogle af de mere end 300 passagerer med direkte adgang til de pågældende toiletter skulle forrette deres nødtørft, bredte der sig en liflig duft hen over vores pladser, når dørene gik op og i… Men ellers var de fede.
Turen foregik i klart vejr. Og der var ikke et øje tørt, da vi passerede Island, der stadig er klædt i hvidt. De sorte vulkaner mod den hvide sne var et betagende syn.

Island

Bortset fra en smule turbulens fra tid til anden skete der ikke det store før landingen i Atlanta, der som altid var urolig og turbulent. Per udstødte da også et par gisp, da flyet hoppede uroligt op og ned kort før touchdown. Vejret i Atlanta var klart med få smuktvejrscumulus og temperaturer omkring 26 grader.
Efter at have følt sig som slagtekvæg gennem immigration og tolden fandt vi frem til Sports Scene, en bar med burgere, øl og storskærme med spot. Det var et kærkomment afbræk i turen.
Bagefter ringede vi til Warsector, der var i Texas Panhandle, den nordvestlige del, hvor de chasede en lovende supercelle. Derfor står de ikke i lufthavnen i Oklahoma City med flag og bannere og tager imod os.
Efter et ophold på cirka fem timer var der afgang mod Oklahoma City. Det blev til lidt af en hoppetur, hvor vi skøjtede oven på det, der mest af alt lignede en inversionslag. Men vi var så trætte, at vi stort set ikke ænsede det. Efter ankomsten skulle vi hente vores lejedyt. Egentlig havde vi lejet en Ford Explorer, men da sælgeren fristede med en Dodge Durango, der er noget større, til en 50 mere om dagen, kunne vi ikke dy os og slog til.

Vi kørte straks hen og købte et par kolde pils og gik op på vores motelværelse for at tjekke prognoser og fejre ankomsten.

Det sædvanlige motelværelse

De seneste prognoser tjekkes

Selvom vi nu snart har været på farten i 24 timer, skal bloggen lige opdateres, og så er der mulighed for torden efter midnat lokal tid, så jeg venter lige med at ramme køjen.

I skrivende stund beder de folk i det nordlige Texas om at sætte deres biler i garagen, da der falder hagl på størrelse med softballs, lidt større end baseballs. Og prognoserne for de næste dage er særdeles lovende.

Således står den allerede på chase i morgen tirsdag og onsdag og formentlig også torsdag. Områderne Texas, Oklahoma og Kansas ligger bedst an de nærmeste tre dage, så det må siges at være godt timet.
Vi kan altså ikke klage, og i morgen skal der chases med Warmsector, vores venner fra Florida.

TV2 Vejret har skrevet en artikel om vores tur. Den kan læses her

Nu er jeg totalt smadret og er parat til at ramme køjen, så jeg takker af for nu.

Vi snakkes.

Kai-Asle

OBS! Jeg tager intet ansvar for eventuelle stave- slåfejl, da bloggen oftest skrives efter en lang og udmattende dag, og da armene ikke altid er kommet ned.

Related Images: