Uindfriede forventninger

I dag var der lagt i ovnen til en særdeles aktiv dag. Atmosfæren var mættet med energi hele vejen fra Texas op til Iowa. Masser af fugt og varme blev hevet nordpå fra Den Mexicanske Golf, så forventningerne var store.

Mette og jeg overnattede hos Marc og Sharon sammen med Paul og Sarah. Det var vildt hyggeligt og rart med lidt afveksling fra motellerne. Sharon og Sarah stod op og lavede lækker morgenmad bestående af røræg, pølser, brød og pandekager. Mums! Og Sharon laver faktisk en ret damn good coffee.

Efter morgenmaden installerede vi datakort på computeren, så vi kunne få streamen op at køre. Med lidt besvær lykkedes det.

Bagefter gik vi i gang med at pakke bilen. Udenfor var temperaturen allerede 95 grader Fahrenheit. Det er hele 35 grader celsius, så det var smålunt.

Selvom der var udsendt moderate risk længere nordpå, blev vi enige om at søge ned til grænsen mellem Oklahoma og Texas, hvor der var gode muligheder for isolerede superceller.

Vi satte kursen mod Ardmore. Flere tårne skød i vejret syd for os, og himlen så lovende ud.

Vi kørte ind på en tankstation og tog bestik af vejrsituationen. Flere chasere stødte til, og der gik vejrsnak i den.

En lovende celle nede i Texas var på vej mod nordøst, så vi besluttede at chase den. Men det var, som om bygerne ikke rigtig kunne komme i gang. Problemet var, at for mange gik i vejret samtidig og stjal energi fra hinanden. Desuden var der ikke shear nok til at få dem til at rotere.

Men vi chasede selvfølgelig videre. Mette fik nu virkelig sin sag for, efter at vi havde fået internet i bilen. For nu skulle både stream og radar passes samtidig med navigationen. Men hun holdt hovedet koldt og klarede det til ug. Også selvom et stik blev ved med at arbejde sig ud af computeren, så videobilledet forsvandt. Det problem bliver løst til i morgen, hvor vi har fået fat i en adapter, der skulle klare ærterne.

Bygerne ville desværre ikke rigtig. Bevares… Det lynede og tordnede, og der var smukke scenerier, men ikke rigtige superceller som ventet.

På et tidspunkt måtte vi holde ind til siden og lade en byge passere. Der var blevet rapporteret 11 cm store hagl i forbindelse med den med masser af smadrede biler til følge, og de hagl ville vi nødig have i hovedet.

Vi lod bygen passere og blev ramt af et imponerende outflow, der fik elledningerne til at synge og træerne til at bøje sig. Samtidig ville Paul over i vores bil for at tjekke radaren, da hans internet var nede. Men han måtte søge ly bag bilen.

Til sidst blev vi enige om at smide håndklædet i ringen og sætte kursen mod Norman for at gå ud at spise med Marc og Sharon. Valget faldt på BJ’s, der bød på en masse forskellig mad fra pizza til laks. Jeg snuppede sidstnævnte.

Bagefter kørte Mette og jeg hen på det Super 8-motel, hvor Per, Thomas og jeg boede i 2008 og havde den store ære af at møde Tim Samaras, som blandt andet er kendt fra Discovery Channel.

Dagen levede altså ikke helt op til forventningerne, men morgendagen ser betydeligt bedre ud. Atmosfæren er stadig proppet med energi, men til forskel fra i dag bevæger et trug i højden sig ind over området og skaber divergerende vinde og løft. Og SPC taler om kraftige tornadoer. Det skal blive spændende at se, hvordan de går. Vi forventer at køre mod Enid.

Mette er ved at blive lidt bidt af at chase. Og selvom der var lidt gang i den i dag, er hun ingenlunde skræmt, så det er jo fantastisk.

Selvom det ikke var så voldsomt i vores område, gik det noget vildere for sig oppe i Missouri. Byen Joplin blev ramt af en mulig EF-4 tornado. Der er desværre indtil videre rapporteret om 24 omkomne. Tornadoen ramte blandt andet et stort hospital. Men selvom vi var taget derop, havde vi ikke set noget, for den var skjult af regnen og var således ekstra farlig.
Læs mere på http://www.newson6.com/story/14693976/tornado-levels-parts-of-south-joplin

Jeg vil nu pakke tastaturet sammen og holde inde. Tak for alle jeres venlige kommentarer.

Hilsen

Mette og Kai-Asle

Related Images: