Dagens chauffører: Andreas, Kai-Asle
Target area: Wichita, Kansas
Afstand: 450 km
Dagens tema: Sol, torden, regn og hjemrejse!
Vejr: Letskyet til skyet, svag vind, 20-23 grader
Menu: Waffle House (Æg, bacon, hashbrowns, kaffe, mælk), Subway, Denny’s.

En kort servicemeddelelse: I bar beflippelse over at have så meget tid til rådighed i går kom jeg først til at slette bloggen for i går, så jeg måtte skrive den om. Dernæst gemte jeg dag 12 på dag 11’s plads. Derfor eksisterer dag 11 ikke pt. Det råder jeg bod på hurtigst muligt.

Før Andreas og jeg forlod Springfield, smuttede vi lige forbi posthuset. Hvem mon får et postkort?

Dernæst begav vi os af sted mod Fantastic Caverns. Det er et helt netværk af kalkstensgrotter, som man kan få en rundvisning i. I Missouri er der masser af den slags grotter, som man kan besøge.

Her ses en oversigt over hele komplekset. Vi befandt os kun i den øverste del. Det var muligt til fods at begive sig betydeligt dybere ned i grotterne, men vi nøjedes med den mere magelige rundvisning.

Vognen, som vi blev kørt rundt i grotterne med.

Her er vi kommet ind i grotterne. Det var et mageløst skue. Man havde gjort meget ud af lyssætningen, samtidig med at der ikke gik for meget tivoli i den.

Vores guide, der hed Richard, fortalte spændende og underholdende om, hvordan man i gamle dage brugte levende lys i grotterne. For at demonstrere slukkede han alt lyset, så der blev buldermørket, og tændte for det lille olielys på hjelmen. Imponerende, at man har kunnet arbejde under de forhold. For det var ikke meget lys, der kom. Men sådan var betingelserne jo dengang.

Undervejs var der indlagt en lille film, der fortalte, hvordan vand igennem millioner af år havde udhulet grotterne. Vildt at tænke på, hvad vand kan afstedkomme. Desuden en lille løftet pegefinger om, hvor vigtigt det er, at vi passer godt på naturen. Helt i orden.

Helt til venstre på billedet kan man se den oprindelige indgang. Det var kun en smal sprække, man skulle møve sig ind igennem.

Turen varede en time og var alle pengene værd. Da vi kørte ud af grotterne, slog en varm og fugtig luft os i ansigtet. Over vores hoveder poppede dagens byger op.

Rejsen lakker mod enden, og vi satte kursen mod Wichita, da vi jo skal flyve herfra i morgen tidlig.

Der var god aktivitet på himlen. Her ses veludviklede tordenbyger.

Her kommer vi under bygerne

Vi kørte ind i kraftig regn, hvilket var en rar afveksling fra det lidt ‘kedelige’ vejr uden den store aktivitet.

Da vi nærmede os Wichita, hørte vi i radioen, at der var en tordenbyge over centrum. Det regnede, men vi observerede desværre ingen torden.

Turen nærmer sig hastigt sin afslutning, og det skal blive godt at komme hjem til familie og venner igen. Maven er ved at sige stop, og hungeren efter lakrids har luret de sidste par dage.

Når jeg kommer hjem, vil jeg lave en opsummering af hele turen.

Vi snakkes!

Kai-Asle

Related Images: