Dagens chauffører: Andreas, Kai-Asle
Target area: Iowa
Afstand: 500 km
Dagens tema: Tourists on the road!
Vejr: Letskyet, svag vind, 22 grader
Menu: Kaffe, Subway, sandwich, Wendy’s
Dagen i dag har stået i afslapningens tegn. Maj-Britt og Thomas valgte at leje en bil og køre til Colorado, mens Andreas og jeg satte kursen mod Iowa. Efter ni meget hektiske dage er rart med et par fridage. Warmsector var alligevel kørt hjem, og vejret er faldet lidt til ro, selvom der har været tornadowatch i et sydlige Oklahoma.
Vi havde en olielampe i bilen, der lyste, så vi tog ud til lufthavnen for at tale med Hertz. Det var blot en advarsel om, at bilen snart skulle til service. Der var ingen problemer, og vi kunne køre videre.
I lufthavnen spurgte nogle mennesker mig om, hvad der stod på min T-shirt (Rigtige vejrnørder sover ikke, når vejret viser tænder). Jeg oversatte det for dem, og snakken faldt straks hen på vejret og Greensburg-tornadoen, som vi jo var vidne til. De var imponerede over, at vi var rejst helt fra Danmark for at chase. Jeg snuppede lige et billede af dopplerradaren, før vi kørte.
Da vi kom et stykke nord for Dodge City, var det tydeligt at se, at der også havde været tornadoer der.
Der lå vragrester spredt over marken.
Længere nordpå var der store oversvømmelser. Vældige områder stod under vand, og i Topeka var den helt gal. Flere steder stod biler og lastvogne dybt begravet i vand. Man har de sidste par dage fået over 150 mm regn. Og da jorden i forvejen var mættet, kunne den ikke optage mere vand. Det har ført til store ødelæggelser. Det betød blandt andet også, at vi måtte ud på en større omvej.
Vi har nu slået lejr på Super 8 i Missouri. I morgen kører vi videre til Winterset, Iowa for at se broerne i Madison county.
Hilsen
Kai-Asle
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!