Left lane is for passing only!

Lad det være sagt med det samme. Vi så nogle forkølede tordenbyger i virkeligheden og nogle flotte superceller på radaren. Men vi var det rigtige sted.

Vi vidste, det ville blive en svær dag. Der var for lidt fugt til rådighed, cap’en var for stærk, og så var der ikke nok opvarmning til at brænde hul i cap’en, så bygerne kunne komme op og få kontakt med den kolde luft højere oppe.

Lille byge, der kæmper

Efter at have tjekket modellerne kørte vi først nordpå og dernæst østpå til Elk City, hvor flere modeller havde et par lovende celler hen under aften omkring syvtiden.

Men da vi nåede derop, var de rykket længere sydpå, så vi satte kursen mod syd til Altus. På Twitter blev vi lige pludselig kontaktet af Westeren Oklahoma Chaser, som havde set os køre forbi. Og lidt senere, mens vi holdt ind ved en mark for at spejde efter vejr, rullede de ind ved siden af os. Det viste sig at være et par rigtig friske gutter. Så gik snakken ellers livligt, og der blev sammenlignet og målt udstyr og udvekslet billeder. Vi endte med at have en stående invitation, hvis vi var i området, til en kold øl og en gang pool. Superhyggeligt.

Me and Bobby, ikke McGee, men Hines

Bobby skal løbe halvmaraton i morgen i Oklahoma City.

Mens vi stod i den smeltende varme og snakkede, poppede der pludselig et par lovende byger op nede omkring Vernon, og så var det ellers af sted.

Men ak o ve! De kæmpede som gale for at holde sig i live og døde på stribe. Vi siksakkede lidt rundt og var enige om snart at stoppe og sætte kursen østpå til søndagens forhåbentlig lovende setup.

Men så fik vi øje på to flotte, isolerede superceller på radaren et godt stykke mod vest.. De blev begge severe warned senere. Faktisk uden for det varslede område. Typisk! Det ville være dumt at begynde at køre efter dem på grund af det svindende dagslys, og da vi skulle køre pænt langt den stik modsatte vej. Så vi nød dem lidt på radaren og kørte dernæst.

Vi er cirklen til højre for de to celler. Paradoksalt nok har de kurs lige mod Childress, hvor vi startede fra om morgenen!

Vi besluttede at køre mod Sherman, da vores forløbige target for i morgen er Shreveport, Louisiana. Det ser bedre ud oppe nordpå i Arkansas, men der er mange bjerge og masser af skov, så det er alt for farligt at chase der.

Vi havde en 400 kilometers køretur foran os, så vi skyndte os af sted.

Omkring Wichita Falls overhalede jeg en bil venstre om, som skiltet foreskrev. Men jeg trak ikke ind igen lige med det samme. Det var der en state trooper, der var utilfreds med, så endnu en gang fik jeg blåt blink i bakspejlet. Betjenten forklarede mig, at man altså skal trække ind med det samme. Jeg blev inviteret med over i hans patruljevogn, hvor han skrev en advarsel ud. Samtidig gik snakken livligt om vejret og den regn, de alle går og hungrer efter i de hårdt tørkeramte områder. Han sagde også, at han havde stoppet mange chasere i sin tid, men aldrig en fra Danmark. Så havde han også noget at prale af på stationen. Nå, men han var nu ganske flink, og jeg sagde pænt farvel og tak.

Læs mere her

Vi anokm til Sherman og satsede på, at Chili’s holdt længe åbent, men desværre måtte vi tage til takke med Ihop.

I skrivende stund taler flere chasere om muligheden for kraftige og langvarige tornadoer i morgen. Det håber jeg ikke, for som sagt er terrænet dårligt, og der bor mange flere mennesker i denne del af USA end ude på prærien. Men jeg håber da på at se et par flotte superceller. Vi må se.

Klokken er to om natten! Jeg skal se dyner.

I dag passer kilometertallet
[map style=”width: auto; height:640px; margin:20px 0px 20px 0px; border: 1px solid black;” kml=”https://stormhunt.org/wp-content/uploads/26.04.14.kml”]

Vi snakkes.
Kai-Asle

Related Images: