I dag har vi oplevet et markant vejrskift i forbindelse med en varmfront i det nordlige Texas.

Det helt store samtaleemne herovre er de voldsomme oversvømmelser, der har ramt Midtvesten. Der er faldet enorme mængder vand i de sidste mange dage, så store områder er oversvømmet.

20150523_083342

En vej er blevet til en flod uden for mit vindue.

Vi blev vækket lige så sødt af et gedigent tordenvejr med store brag og enorme mængder regn. Dejligt, men også koldt. Kun små 12 grader.

KAS_6124

KAS_6131

KAS_6127

Vi havde flere targetmuligheder: Colorado, Texas Panhandle og området lige syd for Oklahoma. Vi droppede Colorado, da vi alligevel formentlig skal øst- og sydover i morgen, og vi fravalgte Panhandle, da vi havde størst tro på området nær og lige syd for varmfronten i det nordlige Texas. Så vi valgte Childress.

KAS_6137

KAS_6138

Vi kørte fra Amarillo og kom straks igennem store oversvømmelser. Regnen piskede ned, og det lynede og tordnede, så Danny måtte holde tungen lige i munden i det vanskelige føre.

Da vi nærmede os Childress, skete der noget helt vildt. Pludselig duggede forruden, og temperaturen steg 6 grader på få sekunder. Velkommen i varmen. Vi var nu kommet om på den anden side af fronten og spottede flere lovende byger omkring Childress.

Vi begyndte nu at ligge og chase i og omkring byen.

På et tidspunkt rykkede vi syd for Childress ned til en lovende celle. Vi holdt ind og blev vidner til en næsten-tornado. Der var god rotation i meget lav højde, og vi var sikre på, at der ville komme en tornado.

KAS_6118

KAS_6120

Desværre holdt den sig i luften, men det var utrolig flot og spændende.

Vi chasede cellen nordpå, indtil vi røg ud over en bakketop og ned på en muddervej, så måtte vi droppe det.

KAS_6140

KAS_6141

Vi fortsatte østpå dagen igennem, men flere af bygerne tabte noget af pusten, da de nåede op til os.

KAS_6174

KAS_6190

KAS_6194

Længere nordpå blev der dannet tornadoer lige sydvest for Oklahoma City, der i forvejen kæmper med enorme oversvømmelser. En af dem var en såkaldt wedge-tornado, det vil sige en kileformet tornado. Det er ret usædvanligt på forkanten af en bygelinje. Det vides ikke i skrivende stund, om den har anrettet skader.

CFuaQxJUUAAxOmf

Vi kunne godt se, at det lakkede mod enden, så vi tjekkede ind i Wichita Falls, Texas. I 28 graders varme, vel at mærke!

KAS_6210

Morgendagen ser også aktiv ud, men igen er der flere target-områder.

KAS_6213

KAS_6216

KAS_6217

Vi må se, når de nyeste prognoser kommer.

Kai-Asle

[map style=”width: auto; height:640px; margin:20px 0px 20px 0px; border: 1px solid black;” kml=”https://stormhunt.org/gps/23.05.15.kml”]

Related Images:

1 svar
  1. Martin Jensen
    Martin Jensen siger:

    6 grader temperaturstigning på få sekunder?
    Det lyder næsten umuligt. Men i overdriver vel ikke?

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.