The final chase
I dag var sidste chance for at chase. Afrejsen nærmer sig med hastige skridt, og vi skal til Norman for at rigge bilen af. Derfor kunne vi kun chase i dag med. I øvrigt var der også kun vejr til og med i dag.
Vi kørte fra Big Spring og satte kursen mod Abilene, hvor jeg har overnattet rigtig mange gange. Men vi kørte kun igennem, for vi skulle ned til området sydvest for Dallas.
Her var der igen i dag mulighed for superceller.
Efterhånden som vi kom længere vestpå, steg luftfugtigheden betydeligt, og samtidig var det bagende varmt og solrigt. Men det var nu også meget rart efter flere dage med overskyet vejr.
Senere nåede vi Comanche, hvor vi afventede situationen. Flere celler begyndte at poppe i alle retninger, så det var vigtigt at afvente udviklingen og se, hvilken celle der virkede mest lovende.
Jeg fik kig på en celle omkring Stephenville, der så ret lovende ud. Jeg vidste godt, at luften længere sydpå var endnu gunstigere for superceller, men da vi som sagt kun havde den dag at chase i, ville vi ikke for langt sydpå. Desuden viste modellerne, at bygerne ville drive sydpå. Så vi holdt os i den nordlige del af området.
I Stephenville standsede vi og observerede cellen. Den så flot ud komplet med inflowtail, wallcloud og pænt opskydende tårne. Jeg kunne ikke forstå, at den ikke var severe warned. Jeg syntes stadig, den var lovende, så vi holdt os til den.
Pludselig kom der en mesoscalediscussion, og så blev cellen severe warned. Endelig! Den så altså også lovende ud.
Vi fortsatte sydpå og stoppede flere gange. På et tidspunkt kom den skråtyggende sikkerhedsvagt fra det lokale atomkraftværk forbi og ville vide, hvordan det så ud. Vi sludrede lidt mellem spyttene og kørte så videre.
Lidt længere mod syd drejede vi østover ad en lille, våd og bakket grusvej, hvor Jespers kørefærdigheder blev sat på en hård prøve. Vi forsøgte at komme helt op til wallclouden, men på grund af terrænet kunne vi ikke se ret meget, så vi vendte om og kørte ud til den store vej igen.
Det var tydeligt at se, at cellen var ved at aftage i intensitet. Meget længere mod syd lå der tre tornado warned celler, men det ville tage flere timer at køre derned, og de drev væk fra os, så det duede ikke.
Vi nød synet lidt og valgte at stoppe.
Vi kørte op til Weatherford, hvor vi spiste en god bøf på Applebee’s. Bagefter kørte vi op til Norman, hvor vi ankom til Marcs og Sharons hus omkring midnat. Her riggede vi bilen af og sagde farvel. De var selv trætte efter at have kørt den lange vej tilbage dagen i forvejen for så at gå på arbejde næste dag.
Vi checkede ind på Comfort Inn, hvor jeg boede sidste år med de to tilrettelæggere Dennis og Niels.
Det var nok en gang blevet sent. Vi drak en hurtig øl og sagde godnat.
Så mange var ordene i denne omgang. Der kommer senere en lille afrunding.
[map style=”width: auto; height:640px; margin:20px 0px 20px 0px; border: 1px solid black;” kml=”https://stormhunt.org/wp-content/uploads/27.05.14.kml”]
Hilsen
Kai-Asle
Øv. Så er denne tur slut, og foråret her hjemme er slut. At læse dine dagbøger, minder om forår og maj måned.
God tur hjem, hvor der ventes sommervarme omkring den 10. Juni.
Velkommen hjem, Kai-Asle. Sikke en tur i år – du må da have et enormt billed- og videomateriale og oplevelser med hjem i bagagen. Jeg har læst dagbogen for alle dagene, og det har som altid været en stor fornøjelse at følge med i. De tamme danske koldfrontspassager blegner i forhold til det vejr, der forekommer “over there”.
V.h. Morten
Tak for det, Morten. Ja, der er ufattelig mange billeder og bunker af videooptagelser, som skal redigeres. Sidste år var så ubetinget et tornadoår, mens turen i år mere har været præget af vanvittig smukke skyformationer. Måske noget af det flotteste, jeg har oplevet, så udbyttet har bestemt været godt. Hilsen Kai-Asle
Very nice wall cloud and clear slot developed on that cell. Looking forward to seeing you again soon, my friends! 🙂