Capulin vulcano chase
Det, der skulle have været en ganske almindelig transportdag, endte med at blive en minichase i et helt fantastisk område, Capulin Vulcano!
Vi havde aftalt, at vi ville prøve at nå derned, før de lukkede klokken halv fem.
Det betød, at alle tisse- og spisepauser var inddraget, og vi ræsede af sted.
Vi ankom til vulkanen kl. 16, altså lige før lukketid. Men heldigvis kan man køre derop, så vi nåede hurtigt toppen.
Herfra var der en mageløs udsigt. Man kunne vel se 150 km i stort set alle retninger. Det var helt vildt.
Landskabet nedenfor var helt fladt, men rundt omkring ragede der andre vulkaner og bjergtoppe op. Selve jorden omkring vulkanen var fyldt med størknede lavafloder og enorme klippeblokke, de såkaldte lavabomber.
Vi nød kortvarigt udsigten og gik en hurtig tur rundt om krateret.
Mod sydvest fik vi øje på en lovende celle, der voksede og bevægede sig imod os. Vi observerede den og blev til sidst enige om at chase den. Man er vel chaser.
Nu begyndte en chase i noget af det mest øde landskab, jeg længe har kørt i. Det eneste liv, vi så, var køer, hjorte og bukke. Ellers var der helt dødt, men vanvittig smukt.
Cellen lavede flere små wallclouds og roterede fint, men den producerede desværre ikke en tornado.
Dog oplevede vi, at kernen, som vi måtte flygte fra, farvede en af toppene helt hvide. Og det var hagl, ikke sne! Umanerlig smukt.
Vi nød den lidt, før vi vendte snuden mod Clayton lige på grænsen mellem New Mexico og Texas.
Vi tjekkede ind på Days Inn og ville egentlig spise en god bøf, men kun Chester’s Chicken havde åbent. Surt, men heldigvis lå det lige ved siden af Liquor-biksen, så vi fik købt både whisky og god øl.
Zoom ind på kortet og “se” turen op ad bjerget nederst på ruten.
[map style=”width: auto; height:640px; margin:20px 0px 20px 0px; border: 1px solid black;” kml=”https://stormhunt.org/wp-content/uploads/23.05.14.kml”]
Læs mere om vulkanen her.
Hilsen
Kai-Asle
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!