Dagens chauffør: Kai-Asle
Target area: Det østlige Tyskland
Afstand: 1650 km
Dagens tema: Billige øl, torden, regn og brosten!
Dagens nowcaster: Erik Jørgensen, Jeppe Sørensen
Vejr: Stratussuppe, svag vind, 16 grader, senere cb og 28 grader
Menu: Knackwurst. kaffe, cola, chips, Burger King.

Danny Høgsholt og jeg havde talt om at tage til Tyskland for at chase, da vejrsituationen så lovende ud. Det springende punkt var, hvilken dag vi skulle vælge.

Først virkede søndag den 27. maj ekstremt lovende med gode værdier. Dernæst svingede prognoserne til lørdag, hvor ESTOFEX var ude med en level 2 warning, og hvor man i det tyske stormchasing forum talte om en “loaded gun”. Og ifølge gfs var der gode capeværdier og et godt lifted index med god sheer. så forventningerne var skruet helt i vejret. Tæt på troposfæren. Vi besluttede at chase om lørdagen.

Vi aftalte at mødes på Slagelse station lørdag den 26. maj kl. 9.23. Det vil sige, at Danny skulle op allerede klokken fire om morgenen, og jeg selv ved halv otte-tiden. Man er vel chaser.

Danny troppede frisk op i shorts i forventning om høj sol og “schwühlwärme”.
Vi susede af sted til Rødby og tog færgen til Puttgarden kl. 11.

Ved ankomsten besluttede vi lige at smutte forbi “Bordershoppen”, hvor der var billige øl. En kasse Carlsberg 30 kr. Det tilbud kunne man ikke sige nej til. Så vi fyldte bilen op med øl.

Da det var overstået, ringede vi til Erik, der var på vagt i Karup. Han kunne allerede berette om tordenaktivitet i Tyskland og lovende udsigter.

 

Vi jokkede pedalen i bund i den trofaste Ford Escort, der i dagens anledning kunne præstere hele 170 km/t. Og så er
3-400 km jo en smal sag.

 

Vi var lidt bekymrede over den udbredte suppe af stratus. Vi frygtede, det ville hæmme den konvektive udvikling som følge af manglende opvarmning. I Puttgarden var der således kun 16 graders varme! Men vores trofaste nowcaster Erik kunne berolige os med, at vi ikke skulle så langt mod syd/sydøst, før det billede ændrede sig. Og tordenbygerne var stadig intakte.

Vi besluttede at rykke mere østover end sydpå, da både luft- og dugpunktstemperaturerne var højere i det område. Berlin blev vores opdaterede target area.

 

Danny målte løbende netop temperatur og dugpunkt og kunne konstatere, at de var stigende. Og efterhånden slap vi ud af stratushelvedet (min nye hadesky) og kunne endelig se skyformationer. Vi så således både congestus, cumulus og imponerende optårnende cumulonimbus-skyer med pileus på
toppen. Meget lovende.

 

Da vi var godt 30 km vest for Berlin, kørte vi ind for at tanke og beundrer skyerne. En varm og fugtig luft slog os i ansigtet, da vi åbnede døren. Lufttemperaturen lå på 28,3 grader, og dugpunktet på godt 19. Jo, vi var nu kommet ind i varmluften.

 

 

 

Vi gik om bagved og kunne se en vældig tordenbyge med gustfront nærme sig. Der var hyppige lynudladninger og en del rumlen.

 

Vi blev enige om at køre lidt længere og måske trække en anelse nordpå for at komme ind i den smule blå himmel, der var, og “tage imod” tordenbygen.

 

Her følger nu en advarsel: Lad være med at køre af motorvejen, medmindre du er stensikker på det område, du kører ud i. Vi drejede ind i et skovområde, der fortsatte i det uendelige med det resultat, at Danny til sidst udbrød: “Hvor fanden blev bygen af?” Tyskland er et skodland at chase i, hvad topografi angår. Skove en masse beklæder det ganske landskab. Kønt, ja, men til chase holder det bare ikke en meter.

 

Da vi til sidst fandt et sted med hæderligt udsyn, skete der det, der bare ikke må ske; bygerne begyndte at falde sammen. Surt show, men en del af gamet. Der var dog både lyn, torden og sågar en kortvarig skypumpe. Nej, Jesper, ikke skytjavser! Men indrømmet, der “hang mange ting ned” fra skyerne 🙂

 

 

 

Samtidig var vi røget ud på gamle østtyske “veje” med brosten, der ikke ligner noget, vi kender til herhjemme. Høje, skarpe og med store mellemrum, der umuliggør hastigheder på mere end 20-30 km/t. Ikke godt når man chaser. Endvidere er der i flere af de små landsbyer vejbump på størrelse med Mount Everest, der kan smadre ethvert godt understel. Det var lige ved at ske for os, da de ikke er afmærkede, og vi derfor holdt en alt for høj fart. Nå, men jeg nåede at stå på bremsen, så hoppet ikke blev så højt.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi var skuffede. Selv ESTOFEX kan altså tage munden for fuld, selvom de plejer at være meget træfsikre.

 

Der var vel ikke andet at gøre end at daffe hjem. Erik var taget til rockkoncert, Carsten havde desværre valgt at tage ud at spille, så vores eneste mulighed for en opdatering var et lynpejlingskort hentet med mobiltelefonen. Både dyrt og langsommeligt. Internet er uundværligt, når man chaser. Men i modsætning til i USA kan man desværre ikke bare holde ind ved det første, det bedste motel og “låne” lidt trådløst internet. Vi prøvede flere steder, men uden held. Det er bare ikke så udbredt hernede.

Heldigvis fik vi fat i vores nye nowcaster, Jeppe Sørensen. For han kunne fortælle om et større bygesystem, der hele dagen havde arbejdet sig nordpå fra Frankrig. Det ville ramme Hannover i løbet af de næste tre til fire timer.

 

Det måtte vi da bare chase, selvom vi egentlig var på vej hjem. Vi tog ind på Burger King og spiste ved 20-tiden. Da vi kom ud, så Danny et skilt med det forjættende ord “internet”. Vi skyndte os derind og købte en times internet. Nu kunne vi endelig se bygeområdet bevæge sig. Der var kun 300 km, så det ville vi godt kunne nå.

Selvom vi nu havde været på farten siden tidlig morgen, ræsede vi af sted mod Hannover, hvortil vi ankom ved midnatstid. Ingen blink i horisonten, men lynpejleren viste, at der stadig var liv i bygen, så vi valgte at køre sydpå for at køre den i møde.

Da vi var ca. 30 km fra Kassel, fik vi omsider øje på de første lynglimt på den kulsorte nattehimmel. Endelig!
Vi kørte ind på en rasteplads og besluttede at lade bygen passere og dernæst køre med den nordpå.

 

Vi oplevede at sandt festfyrværkeri, og jublen ville ingen ende tage. Navnlig Dannys 🙂

 

Da bygen stort set var passeret, begyndte vi at trække nordpå. Efter en times tid i heftig lyn og torden og kraftig regn, besluttede vi at stoppe og køre hjemad. Nu var klokken altså også to om natten.

Men et enkelt blik på mobiltelefonens display for at se seneste lynpejling betød, at vi begge overså motorvejsfrakørslen til Hamburg med det resultat, at vi nu røg ud på små SKOVbeklædte veje! Det gjorde dog ikke så meget, da vi således kom til at køre på langs af bygen og fik fuld underholdning. Lynnedslag tæt på bilen og kaskader af vand fra oven. det fortsatte helt frem til firetiden om morgenen, hvor Danny måtte give fortabt. Han lagde sig til at sove, mens jeg jokkede sømmet i bund mod Puttgarden, hvortil vi ankom klokken seks om morgenen i regnvejr og 15 grader. Iskoldt, når man er træt og kun har shorts på.

På færgen tjekkede vi prognoser og lynpejlere, og så blev Danny ellers sat på toget mod Herning søndag den 27. maj kl. 08.52, hvorefter jeg susede hjem i seng! Danny ramte første Karup kl. 13.15!

1650 km og 24 timers nonstop chase. Det må da være ny rekord.

Men det var en fed chase og godt, vi gjorde det. Vi har allerede fået erfaringer, vi kan bruge til næste gang. For der bliver en næste gang. Vi skal helt klart prøve at chase en hed sommerdag i 36 graders varme med “schweres unwetterpotentiale”!

Dog vil jeg prøve at fremskaffe et topografisk kort over Tyskland, for det holder ikke med alt det skov. Og så må vi på en eller anden måde kunne få internetadgang, mens vi er på farten. For det er alfa og omega, når man skal anbringe sig så optimalt som muligt i forhold til bygerne.

Danny, tak for en rigtig fed chase og en god oplevelse.

Jeg håber, mange flere VVK’ere får mulighed for at tage med næste gang!

Tak til Erik og Jeppe, fordi I gad nowcaste for os.

Hilsen
Kai-Asle

 

Related Images: