, , Santa Fe minichase

I dag kørte vi fra Liberal, Kansas, til Santa Fe. Vi lagde ud i strålende solskin og små 25 grader.

Undervejs skiftede landskabet karakter fra endeløse marker og prærie til bølgende bakker og til sidst bjerge. Vi kørte ad flere af de strækninger, som Mette og jeg kørte ad for tre måneder siden. Så jeg havde meget af det frisk i erindringen, mens Vagn fuldstændig tabte skuffen over de enorme endeløse vidder, der fortsatte time efter time.

Det var derfor et kærkomment syn at se bjerge i horisonten. Samtidig begyndte de første cumulusskyer også at dukke op på himlen.

Og da vi nåede ind i New Mexico, dukkede der sågar lovende byger op på himlen. Vi valgte fluks at gå af motorvejen og køre ned ad en grusvej.

Her blev vi vidner til et mageløst skue. En highbased regnbyge, der smed sin nedbør inde over dalen. Det var flot at stå og se på. Vagn riggede lynhurtigt sit gear til med stativ, kamera og lynudløser. Man ved jo aldrig.

Desværre var der ikke torden i bygerne, men vi var enige om, at det var det hele værd.

Bagefter fortsatte vi til Santa Fe, hvor vi først besøgte den gamle bydel, så Vagn kunne se den. Byen var på den anden ende, da man fejrede 400-året for en kendt helgen. Så der blev spillet mexicansk musik og danset i gaderne. Det var en stor oplevelse, men noget kaotisk.

Dernæst tjekkede vi ind på mit stammotel, Days Inn, som lige har fået ny ejer, så poolen er desværre ikke oppe at køre endnu.

Vi gik dernæst hen og spiste på den samme mexicanske restaurant, jeg var på tidligere i år. Den med den gode øl. Mums!

 

Planen for i morgen? Tja… Vi overvejer at tage til Arizona, men Marc har lige sendt mail med severe potential i Wisconsin! Det er godt nok langt væk(2000 km). For langt. Så vi satser stadig på 14-16 september i Kansas/Nebraska-området.

Så mange var ordene herfra.

Kai-Asle

Related Images:

1 svar
  1. Kathrine
    Kathrine siger:

    Hey drenge^^
    Det ser fantastisk ud, håber I snart får noget tordenvejr at se….kan se på jeres kort at det tordner lige nu i New Mexico, men man skal have sin søvn 🙂
    Prøver at kigge på jeres sorm-cam-eller-hvad-det-nu-hedder senere i (min) dag. Sov godt og god tur i (jeres) morgen!!!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.