Dagens chauffør: Sarah, Marc
Target area: Det vestlige Kansas
Afstand: 700 km
Dagens tema: Tornadoer
Vejr: Stratus, sol, supersaftige superceller
Menu: Superstarter breakfast, Subway, Sonic!

Dagen i dag blev fuldstændig, som jeg havde håbet. Og så alligevel ikke, for jeg fik mig endnu en slem forskrækkelse. Men jeg fik set og filmet tornadoer, og jeg oplevede det voldsomste tordenvejr nogensinde.

Vi lagde ud fra Alma, Nebraska i øsende regnvejr. Vi skulle et par hundrede kilometer mod syd/sydvest, hvor vi forventede, bygerne ville poppe.

Vi havde aftalt ikke at gentage gårsdagens fejl med bare at køre frem og tilbage mellem bygerne, men i stedet holde os nord for dem og tage imod dem. De holdt samme fart som gårsdagen. 50-80 km/t.

Regnen blev snart afløst af stratussuppe og tåge. Men ifølge Baron-systemet, ville vi snart komme ud i et mere klart område.

Vi nåede ned til Wakeeney, Kansas, hvor vi dagen før måtte søge tilflugt på en tankstation. Her så vi de mange skader, tornadoen havde anrettet.

Kort før Oakley, Kansas, klarede det op, og vi så en celle poppe i løbet af få minutter.

Den voksede sig lynhurtigt stor og stærk og blev snart tornadowarned. Vi var fristet til at følge den og forsøgte lidt, men så snart man forlader motorvejen, er der ikke andet end skodveje.

Derfor droppede vi det. For der blev ved med at dannes byger syd/sydvest for os. Så vi kunne bare blive hængende.

Bygerne eksploderede og blev hurtigt til superceller

På en tankstation langs I-70 mod vest mødte vi Tony Laubach og Tim Samaras, som vi mødte i Oklahoma City.

 

Der var også andre chasere på tanken.

 

Pludselig drønede alle af sted! De havde fået kig på en lille isoleret supercelle, der var poppet op syd for os.

 

Vi slugte noget frokost og kørte også mod cellen. Den så lovende ud, og så var den isoleret.

Vi nåede byen Quinter, Kansas. Strålende solskin blev hurtigt afløst af mørke, truende skyer. Og på Baron-systemet så vi, at de områder af skyen, hvor der var rotion, ville gå lige ind over byen. Vi kunne ikke nå at flygte, så vi kørte ind på en tankstation og ventede.

Tornadosirenerne gik i gang, og pludselig lige foran os blev der dannet en tornado. Og den havde kurs lige imod os.

 

Til sidst var vi nødt til at flygte. Skyerne lige over os roterede, og det var ikke outflow. Bygen have ikke passeret.

Vi forlod den celle og skyndte os videre østpå. En ny celle var på vej op. I dag gjorde vi det helt rigtige. Vi mødte bygerne og lod dem passere. De lå jo som perler på en snor.

Vi behøvede ikke køre ret langt væk fra Quinter. Næste byge var lige over os, så vi holdt ind på endnu en tankstation. Her lynede og tordnede det, som jeg aldrig har set magen. Tordenskraldene vr så kraftige, at man kunne mærke trykbølgen på sin krop. Og bragene lød som eksplosioner.

Vi spejdede. Ifølge Baron var rotationen meget tæt på os.

Udsynet var ikke optimalt, så vi trillede lidt væk fra tanken, og der, foran os, åbenbaredes den smukkeste tornado, jeg nogensinde har set.

 

Vi fulgte den, så længe vi kunne. Men vejene blev til mudder, og vi ville ikke tage nogen chancer.

En ny celle var på vej op længere østpå i området omkring byen Ellis.

Her holdt vi ind på nok en tankstation og drøftede, om vi skulle fortsætte og komme på afstand af supercellen.

 

Vi er den hvide plet i midten af cirklen. Bygen er på vej op sydfra. Den har kurs lige imod os.De bevægede sig så hurtigt, at vi pludselig ikke havde noget valg. Det var ved at blive mørkt, og et ville være dumt at køre nu.Samtidig fik vi at vide, at hvis vi ville søge tilflugt på tanken, skulle vi gå ind nu, da de ville låse dørene.Sikkerheden kommer altid først, så vi gik indenfor. Her blev vi gennet ind på de forskellige toiletter, da de lå i midten af bygningen. Altså ingen ydervægge.
Vi stod 22 personer som sild i en tønde på et almindeligt toilet.
Stemningen var en smule anspændt. Der var også andre chasere fra San Diego, som i starten havde internetadgang og dermed radarbilleder.Men så røg forbindelsen, og så gik lyset…

Alle begyndte at ringe hjem, og jeg tænkte, at det her var alvor.
Og, indrømmet, jeg blev bange. Man står der i buldermørke og aner ikke, hvad der er på vej.
Jeg fandt telefonen frem og ringede hjem til Mette. Jeg havde ikke talt med hende hele dagen. Egentligt lidt åndssvagt at gøre hende bekymret, men man ved jo aldrig. Alle de andre gjorde det jo.Heldigvis forlød det, at tornadoen var passeret lige vest om byen, så vi forlod toilettet, synligt lettede.Vi nåede dog ikke særlig langt, førend vi blev gennet ind igen. En ny tornado var blevet spottet lige syd for byen. Ikke nu igen!Vi stod atter godt klemt sammen og ventede. Denne gang kunne man tydeligt høre, at der var noget. Det buldrede, og det var ikke torden. Udenfor blæste det med orkanstyrke, men tornadoen gik, heldigvis for os, øst om byen.

Her rammer bygen os, men de roterende røde områder går lige sydøst om os

Da der blev givet grønt lys, havde vi fået at vide fra Paul hjemme i Florida, at der ikke umiddelbart var mere på vej, så vi gik ud.
Så råbte de, at en tredje tornado var på vej. Der andre chasere havde nu forbindelse og kunne se, at det ikke var sandt.
Derfor takkede vi personalet for et fint stykke arbejde og forlod tanken.Vi chasede endnu en celle efter det lige sydøst for McPherson i Kansas. Men klokken var nu mange, og vi var dødtrætte og ganske godt tilfredse med dagens resultat.Derfor tjekkede vi ind på Best Western i et forrygende uvejr. Bygerne og en hel squalline, en bygelinje, havde indhentet os.Så jeg ankom drivvåd og udmattet til motellet.Altså nok en dag, hvor jeg har fået fuld valuta for de ekstra penge, opholdet her har kostet.En ny chasedag venter os i dag. Det er ikke sikkert, den bliver nær så hektisk. Men der skal nok ske noget et eller andet sted.

I aften er vi meget klogere.

Videoen af Quinter-tornadoen:

Related Images: