,

Stormchase 2012 – Dag 21

UPPER MISSISSIPPI VALLEY

I dag har vi været i et stykke USA, hvor ingen af os har været før. Hele to nye delstater kan vi føje til samlingen: Minnesota og Wisconsin.

Da de nye prognoser fra SPC kom om morgenen, havde de opgraderet til et moderate risk med 10% chance for tornadoer over den nordlige del af Wisconsin. Vi vidste, vi skulle et godt stykke nordpå, så vi kørte forholdsvis tidligt fra Webster City.

Vi lå i midten af det røde område

Vi kørte ind i det sydøstlige hjørne af Minnesota og krydsede dernæst den mægtige Mississippi-flod ind i Wisconsin.

Landskabet ændrede sig nu til noget, der mest af alt mindede om Telemarken i Sydnorge, betagende bjerge, skove og dale. Længere oppe i Wisconsin blev landskabet dog fladere.

Undervejs spiste vi en hurtig frokost på Subway og holdt øje med en bygelinje vest for os.

Et skihop i det fjerne. Vintrene er barske her.

I byen Northfield stoppede vi og ventede, mens vi snuppede et gruppefoto, da vores veje snart skal skilles.

Flere byger i linjen blev nu severe warned, så vi stak af mod sydvest for at komme hele tæt på bygerne og kigge efter wallclouds og rotation. Desværre blev tornadochancen reduceret til 5%.

Squalllinjen

Vi er den hvide ring lige foran fronten

Bygelinjen nærmede sig dog hurtigt og blæste en sand støvstorm imod os ledsaget af lyn og torden. Så vi var nødt til at trække længere sydpå til de andre byger, der blev ved med at poppe på linjen.

Da bygerne havde lagt sig på linje, var sandsynligheden for tornadoer endnu mindre, så vi kørte til Black River Falls for at lade den komme ind over os, så vi kunne måle vindhastigheden.

Wallcloud

Der blev atter hvirvlet jord op, men vinden var knap så imponerende som ventet.

Hagl på vej ind

Jord hvirvles op på forkanten af fronten


Bagefter spiste vi aftensmad i byen La Crosse i Wisconsin på en pub med 400 forskellige slags øl, heraf 15 på fad. Per og jeg nuppede naturligvis et stort krus Guinness. Bagefter tog jeg en lokal øl ved navn Fat Squirrel, der smagte virkelig godt.

Vi kørte dernæst til Austin i Minnesota, hvor vi tjekkede ind på et Super 8. Her hyggede vi lidt med Warmsector, før vi sagde godnat. I morgen skal vi tidligt af sted, da der venter os en 14 timer lang køretur sydpå til Dallas.

Jeg komer nok med en afrunding på chasen fredag eller lørdag.

Hygge så længe.
Kai-Asle

Dagens rute var på 880 km:

[map style=”width: 600px ; height:550px ; margin:20px 20px 20px 20px; border: 1px solid black;” kml=”https://stormhunt.org/gps/dag21.kml”]

Related Images:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.