,

Stormchase 2012 – Dag 16

CHASE!

I dag har vi chaset i det sydlige Nebraska og set nogle fantastisk smukke skyformationer og oplevet en flot wallcloud og habob eller støvstorm og lyn og torden.

Per og Warmsector sammen med Marko

Da vi havde tjekket ud, fandt vi ud af, at Marko Korosec fra Slovenien havde boet på samme motel. Han er forcaster for Estofex, der varsler voldsomt vejr i Europa. Derudover er han en forrygende fotograf.

Vi startede fra Wichita om formiddagen og trak nordpå til Nebraska, hvor betingelserne for at få dannet en tornado var bedst.

Undervejs holdt vi frokost. Warmsector havde været så betænksomme at tage brød og pålæg med, så vi holdt skovtur i det grønne i 32 graders varme og en strid sydøstenvind direkte fra Den Mexicanske Golf.

Senere fortsatte vi nordpå. Da vi kom forbi Salina, begyndte den første byge at poppe stik sydvest for os. Men som chaser må man ikke blive grebet af panik og chase det første, det bedste, der byder sig. Man skal holde hovedet koldt og tro på den udsigt, man har udarbejdet. Men selvfølgelig skal man også holde øje med, hvad der sker omkring en.

Dataene nærlæses!

Vi besluttede at holde os i det sydlige Nebraska og afvente vejrudviklingen.

Der er god konvektion

Mini-mini mesodome!

Det var varmt og blæsende, mens vi holdt på en grusvej og ventede.

Paul og Marc

Pludselig så en af cellerne lige nordvest for os meget lovende ud, så vi besluttede at chase den.

I’m a poor lonesome cowboy

Det gik over stok og sten først mod nord, dernæst vestpå for at “komme ind under bygen”.

Og pludselig var vi helt inde under bygen og havde frit udsyn til en umanerlig smuk og betagende wallcloud komplet med inflow tail, updraft og outflow, der genererede en habob.

Det var sindssyg flot. Kraftige lyn flængende himlen, og lavfrekvente tordenskrald brød stilheden.

Wallcloud’en er nu tydelig

Til sidst måtte vi fortrække, da den kraftige nedbør og hagl på størrelse med tennisbolde nærmede sig med hastige skridt.

Vi siksakkede foran den kraftige supercelle og stoppede nu og da for at filme og tage billeder.

Til sidst lagde bygerne sig på linje, og så er det svært at se noget som helst, da det hele flyder sammen til ét system.

Derfor besluttede vi at sige stop og køre mod Lincoln, Nebraska.


Her tjekkede vi ind på Super 8. Bagefter gik vi ud at spise på den lokale restaurant Red Fox, hvor jeg først fik chicken wings i hot thai chili sauce og dernæst spareribs med en lækker bbq-sauce. Til det fik vi selvfølgelig store krus fadøl.

Bagefter tog vi tilbage til hotellet og hyggede sammen og så vidoer fra dagens oplevelser.

I morgen er der dømt pause. Tirsdag og frem til hjemrejsen på søndag lader der til at være rimelig god aktivitet.

Mere om det senere.

Vi snakkes.
Kai-Asle

Dagens rute var på små 500 km:
[map style=”width: 600px ; height:550px ; margin:20px 20px 20px 20px; border: 1px solid black;” kml=”https://stormhunt.org/gps/dag16.kml”]

Related Images:

5 replies
  1. Vagn Nielsen
    Vagn Nielsen siger:

    Hej alle…
    Flotte billeder, som bringer mange minder frem…Gad godt…..
    Håber i snart får en ordentlig omgang…
    Hils Warmsector fra mig, og tak for hilsenen.
    Må den store tornado være med jer.
    Bedste hils
    Vagn

    Svar
    • admin
      admin siger:

      Hej, Martin. Jo, du har ganske ret. På grund af tryksystemernes lidt forskudte fordeling kører lavtrykkene nærmest i en stor bue uden om det “rigtige” tornado alley. Derfor skal man helt op til den canadiske grænse for at finde noget vejr. Hilsen Kai-Asle

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.