Stormchase 2011 – Dag 1
Endelig er vi fremme! Det var en meget laaang rejse, der bød på lidt af hvert.
Vi tog hjemmefra klokken halv fire om morgenen. Mettes far kørte os. I lufthavnen oplevede vi dagens første bump på vejen. Ved in-checkningen ville it-systemet ikke spytte min billet ud. Så der stod vi og gloede, mens vi blev mere og mere stresset.Til sidst ringede de til gaten og bad flyet til Amsterdam om at vente. Senere lykkedes det dem endelig at få udskrevet min billet. Jeg var altså alligevel ikke persona non grata. Vi spænede ud til flyet. Ingen Starbucks her, men vi nåede det. 
I Amsterdam havde vi tre timers ventetid, hvor vi drak en damn good coffee og slappede af. Flyet afgik planmæssigt 10.30. Det var en Airbus 330-200. Rent pladsmæssigt har man endnu ikke gjort noget for os med lange stænger. Og så havde de desuden givet os andre pladser end dem, jeg havde booket. Nå, men der var skærme i alle sæderne, og det var genialt. Man kunne vælge mellem mere end 50 nye og gamle film, masser af serier, dokumentarprogrammer, koncerter, sport, nyheder, musik og computerspil. Så der var mere end rigeligt at fordrive tiden med. Turen gik som sædvanlig op over Island, Sydgrønland, ned over Newfoundland. Da vi nåede ned over Chicago, løb vi ind i let til moderat turbulens. Den tiltog og blev til sidst så heftig, at man indstillede al servering. Vi passerede ned over Siksteston, hvor vi chasede sammen med Warmsector i 2006. Turbulensen fortsatte, til vi var en halv time fra Dallas. Piloten fortalte, at et kraftigt lavtryk nord for Dallas hvde bevirket, at de måtte flyve i en stor bue udenom. Men det gik fint, og der skal mere til at skræmme et par gamle søulke som mig og Mette.
I Dallas var der 30 grader og ekstrem høj luftfugtighed. Men ak, da vi skulle hente vores kuffert, var den ikke kommet med! Den ville først ankomme om eftermiddagen den efterfølgende dag. Suk. Det skyldtes formentlig genvordighederne i Københavns lufthavn. Så vi er nødt til at blive hængende her indtil da. Vi fik at vide, at vi kunne købe tøj og fornødenheder på KLM’s regning.
Udenfor trak det op til et forrygende tordenvejr og kraftig regn. Velkommen til Dallas.
Vi hentede vores bil, der blev opgraderet til en Ford Edge komplet med læderstue og computerskærme med touch screen. Mums for en gadget freak som mig.
Vi checkede ind på motellet og kørte hen i Wallmart, hvor vi købte køleboks, øl, vand, tøj og lidt knas. Så tog vi på Chili’s og spiste deres berømte Buffalo boneless chicken wings. Udenfor blev tordenbygerne ved med at trække ind over Dallas. Trætheden begyndte at melde sig, og vi tog tilbage til motellet.
I Amsterdam havde vi tre timers ventetid, hvor vi drak en damn good coffee og slappede af. Flyet afgik planmæssigt 10.30. Det var en Airbus 330-200. Rent pladsmæssigt har man endnu ikke gjort noget for os med lange stænger. Og så havde de desuden givet os andre pladser end dem, jeg havde booket. Nå, men der var skærme i alle sæderne, og det var genialt. Man kunne vælge mellem mere end 50 nye og gamle film, masser af serier, dokumentarprogrammer, koncerter, sport, nyheder, musik og computerspil. Så der var mere end rigeligt at fordrive tiden med. Turen gik som sædvanlig op over Island, Sydgrønland, ned over Newfoundland. Da vi nåede ned over Chicago, løb vi ind i let til moderat turbulens. Den tiltog og blev til sidst så heftig, at man indstillede al servering. Vi passerede ned over Siksteston, hvor vi chasede sammen med Warmsector i 2006. Turbulensen fortsatte, til vi var en halv time fra Dallas. Piloten fortalte, at et kraftigt lavtryk nord for Dallas hvde bevirket, at de måtte flyve i en stor bue udenom. Men det gik fint, og der skal mere til at skræmme et par gamle søulke som mig og Mette. I Dallas var der 30 grader og ekstrem høj luftfugtighed. Men ak, da vi skulle hente vores kuffert, var den ikke kommet med! Den ville først ankomme om eftermiddagen den efterfølgende dag. Suk. Det skyldtes formentlig genvordighederne i Københavns lufthavn. Så vi er nødt til at blive hængende her indtil da. Vi fik at vide, at vi kunne købe tøj og fornødenheder på KLM’s regning.
Udenfor trak det op til et forrygende tordenvejr og kraftig regn. Velkommen til Dallas.
Vi hentede vores bil, der blev opgraderet til en Ford Edge komplet med læderstue og computerskærme med touch screen. Mums for en gadget freak som mig.
Vi checkede ind på motellet og kørte hen i Wallmart, hvor vi købte køleboks, øl, vand, tøj og lidt knas. Så tog vi på Chili’s og spiste deres berømte Buffalo boneless chicken wings. Udenfor blev tordenbygerne ved med at trække ind over Dallas. Trætheden begyndte at melde sig, og vi tog tilbage til motellet.
Rent vejrmæssigt ser det lovende ud. SPC har slight risk her i området og længere nordpå i de næste tre dage. Således er der den 21. maj 5% risiko for tornadoer lige nord for Dallas, og det er godt. Nå, puha. Det blev en længere fortælling. Men det er fedt at være her igen, og vi glæder os til at komme ud at køre.
Hilsen
Mette og Kai-Asle
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!