Tirsdag den 16. maj stod vi op ved halv nitiden og spiste morgenmad. Dernæst gik turen atter til lufthavnen, ikke for at flyve denne gang, men for at hente vores udlejningsbil. Vi tog bus til lufthavnen, hvor vi så kørte med en anden bus til biludlejningsområdet. Det var kæmpestort! Alting var bestilt og betalt hjemmefra. Det havde de bare ikke registreret herovre med det resultat, at vi måtte vente over en time på at få vores bil. Den var altså også værd at vente på.
Jeg fik æren af at køre først… i myldretiden i Dallas! Meget spændende, vil jeg sige. Takket være en elendig skiltning tog det os lang tid at finde ud til Grapewine Mills Mall, hvor vi ville shoppe lidt. Det gjorde vi så og spiste en burger fra Burger King.
Dernæst havde vi besluttet at køre vestpå i mangel på vildt vejr i Midtvesten. Om ikke andet er der mulighed for at opleve lidt torden. Så i dag er vi kørt til Abilene ca. 300 km vest for Dallas, I morgen vil vi køre 700 km til El Paso i New Mexico og så trække nordpå til Colorado, hvor der også er mulighed for torden.
Vi har tjekket ind på Super 8 Motel, der opfylder vores kriterier: Trådløst internet, pool og gratis morgenmad. Aftensmaden blev indtaget på en rigtig Texas country restaurant.
Nu vil jeg i seng. Mere i morgen!
Hilsen Kai-Asle
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!