Det har været en vanskelig chasedag, der endte med at blive en nitte, men trods alt en oplevelse!

Vi stod op til små 16 grader og småregn og min hadesky nr. 1; stratus. Jeg var nødt til at gøre noget, jeg ellers aldrig har gjort herovre. Nemlig tage lange bukser og strømper på. Bvadr!

Vagn komplet med lange bukser og trøje.

Ifølge prognoserne var der mulighed for tordenbyger i New Mexico først på dagen og senere i Vesttexas, så vi satte atter kursen mod Lubbock.

Frokost i det grøn… på tanken!

Et stykke syd for Amarillo lagde en tyk tåge sig over vejen, så det var svært at se noget som helst. Da vi nåede Lubbock, dukkede der pludselig en severe thunderstorm op i New Mexico. Vi drejede straks vestpå.

Men efterhåndene som vi nærmede os tordenbygen, begyndte den at falde sammen. Nå, men vi fortsatte mod Roswell i håb om, at der blev dannet flere byger.

Nær Roswell så vi på radaren flere severe thunderstorms, men de lå 200 km vest for byen, og da vi i morgen skal mødes med Marc og Sharon i Oklahoma, blev vi enige om ikke at fortsætte længere vestpå.

Derfor koncentrerede vi os om et par byger nord for byen. På den måde kunne vi samtidig begynde at trække “hjemad” igen. Mens vi kørte nordpå, blev den ene af bygerne severe warned. Desværre tabte den snart pusten igen.

En typisk ranchindgang

Vi ventede og gav den flere chancer. Faktisk var det Vagn, der holdt ved og sagde: “Skal vi ikke lige vente til næste radarbillede, før vi kører?” Det gjorde vi, men den ville ikke rigtig.

Derfor smed vi håndklædet i ringen og kørte de små 400 km tilbage til… Amarillo. Ja, for tredje dag i træk. Og selvom vores bil stadig står her på kortet, så har vi været uden for byen.

Altså ikke det vilde i dag, men vi kan begge leve meget længe på gårsdagens helt forrygende oplevelse.

Hilsen
Kai-Asle

Related Images: