South to the border

I dag har vi chaset med Per og Vagn sydpå… meget langt sydpå. Vi har været 30 km fra den mexicanske grænse på jagt efter isolerede superceller.

Morgenen startede fredeligt med sen morgenmad, tøjvask og afslapning ved poolen. Modellerne havde flere celler til at skyde i vejret tæt på os først på eftermiddagen, så vi havde ikke travlt.

Gucci-chaseren Danny Høgsholt lader op til en benhård chase!

It hard to be a chaser-man!

Vi kørte fra Fort Stockton ved ettiden og trillede lidt sydpå. Her holdt vi ind og ventede.

En enlig celle var poppet op længere mod syd. Det er i sådan en situation, at man skal have is i maven. For hvis man bare drøner af sted sydpå, risikerer man, at der kan blive dannet en ny celle over det område, man lige har forladt.

Kig til ambolten

Men der skete ikke rigtig noget, hvor vi var, så vi valgte at sætte kursen mod Sanderson.

Vi bevægede os nærmest bogstaveligt talt ud i ingenmandsland. Der var ingen bebyggelse, kun ørken og bjerge. Det var utroligt smukt, men der var intet internet overhovedet. Hverken Verizon eller AT&T. Der var nul streger på mobilen, så man kunne ikke engang ringe.

Da vi nåede ned til Sanderson, fik vi endelig en smule net og kunne konstatere, at vores celle var på vej over grænsen til Mexico, så den måtte vi opgive. Normalt bevæger bygerne sig fra sydvest mod nordøst, men ligesom i går bevægede de her isolerede celler sig mod syd.

På tanken mødte vi chasere fra Australien. De skal være her i seks uger. Vi sludrede lidt og så videoer og billeder. Meget flinke mennesker.
Per og Vagn, der var kommet kørende nordfra, stødte til.

Mens vi stod der, poppede der en ny celle længere vestpå, som vi besluttede at chase. Men det var hamrende svært. Intet internet og meget få veje.

Da vi nåede til Marathon, satte vi kursen sydpå mod den mexicanske grænse. Det amerikanske grænsepoliti var meget synligt i området.

Vi kørte igennem et betagende landskab med skiftevis nærmest surrealistiske bjerge og flade ørkensletter.

Det var old school-chasing forstået på den måde, at vi måtte kigge ud ad vinduet, som man gjorde i gamle dage.

Vi nåede langt om længe ned foran cellen og stoppede for at tage billeder. Den gjorde lidt væsen af sig i form af lidt lyn og torden, men ikke noget voldsomt.

Vagn danser regndans til vores store jubel

Til sidst besluttede vi at stoppe, da vi skulle nordpå ad samme vej.

På tilbagevejen blev vi sluset gennem en grænsepost, hvor vi skulle vise pas. I vores hungren efter netadgang tjekkede vi, om de havde net. Det havde de. Og da vi befinder os i republikanernes højborg, havde grænsebetjentene da også valgt et passende navn til deres netværk.

Bemærk netværksnavnet

Da vi nåede op til hovedvejen og fik internet igen efter flere timer, så vi en ny celle længere vestpå. Den besluttede vi at chase.

I starten så den flot ud, men efterhånden som vi kom tættere på, faldt den sammen og døde helt, så vi kørte tilbage til Fort Stockton, hvor vi tjekkede ind på Super 8 igen.

Her blev der tid til lidt hygge med Per og Vagn, før vi gik til køjs.

I morgen skal vi til Lubbock for at komme i position til måske fredag, men i hvert fald weekendens setup, der stadig ser lovende ud.

Vi opgraderer også vores internet til AT&T, så vi forhåbentlig kan forblive online.

Det var alt for i dag.

God nat og sov godt!
Kai-Asle

[map style=”width: auto; height:640px; margin:20px 0px 20px 0px; border: 1px solid black;”
kml=”https://stormhunt.org/gps/20.05.15.kml”]

Related Images: