Down in the moisture
Gårsdagens minichase betød, at vi ikke var kommet langt nok sydpå, hvor der var gode muligheder for flotte superceller.
Derfor checkede vi meget tidligt ud for at kunne nå derned i tide.
Vi ræsede af sted i høj fart ned gennem Texas Panhandle.. Efterhånden kunne vi på radaren se, at der var dannet flere superceller længere mod syd.
Det er frustrerende at sidde og kigge på gode, solide celler og så vide, at man er flere timers kørsel fra dem. Men der var ikke andet for end at klø på og se, om vi kunne nå at opleve noget før solnedgang.
Til sidst nåede vi ned til Odessa og kunne endelig sætte kursen vestpå for at nå om på østsiden af de efterhånden mange, flotte celler og dernæst køre sydpå ned foran dem.
Undervejs holdt vi en kort pause i Sterling City, hvor vi tankede op og af. Pludselig kom Marc og Sharon trillende. Nu var chaserteamet komplet.
Vi blev enige om at fortsætte sydpå for at få kontakt med cellerne. Det varede ikke længe, før vi kunne begynde at ane struktur forude.
Og snart åbenbarede den smukkeste supercelle sig komplet med forward flank line, wallcloud og inflowtail. Umanerlig smuk.
Vi holdt ind til siden for at nyde synet og tage billeder. En fantastisk smuk supercelle med masser af lyn og torden. Superflot.
En anden celle længere mod syd virkede mere lovende, så vi susede af sted mod den, men måtte vende om, da vejen førte lige ned i 8 cm store hagl.
Så vi måtte køre hele vejen tilbage nordpå, så vestpå og så sydpå.
Men det lykkedes os endnu en gang at opleve vanvittig flot struktur.
Da mørket havde sænket sig, kørte vi til San Angelo, hvor vi ankom i et forrygende uvejr med konstante lyn og kaskader af vand. En fantastisk kulisse.
Det var lørdag aften, så vi tog på Texas Roadhouse, hvor den stod på Margaritas, mørk øl og store bøffer.
En skøn afslutning på en dejlig dag.
[map style=”width: auto; height:640px; margin:20px 0px 20px 0px; border: 1px solid black;” kml=”https://stormhunt.org/wp-content/uploads/24.05.14.kml”]
Hilsen
Kai-Asle
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!