Dagens chauffør: Per
Target area: Det sydvestlige Oklahoma
Afstand: 738 km
Dagens tema: Cap, flot lp-supercelle, manglende internet
Vejr: Varmt, fugtigt, supercelle sidst på dagen
Menu: Morgenmad på Days Inn, McDonald’s
Dagens rute:

I dag var der udsendt slight risk for området, vi var i. Luften var stadig mættet med energi, men cappen var meget stærk. Cappen er et lag varm luft oppe i atmosfæren, der nærmest lægger låg på udviklingen. Det er både godt og ondt. En stærk cap sørger for, at tordenbyger ikke popper sporadisk og stjæler energi fra hinanden. Hvis der er forcing nok, det vil sige løft, kan der dannes et par enkelte byger, som så kan suge al energien til sig og vokse sig store og stærke. Det var det, vi håbede ville ske i dag. Men det var meget usikkert.
Efter en times dasen ved poolen, tjekkede vi ud og kørte hen i AT&T-butikken for at aktivere vores tredje internetkort for at være sikre på at have stabil internetadgang. Det gik rimelig hurtigt at få det aktiveret takket være en frisk, ung pige med danske forfædre. Bagefter susede vi hen i Walmart, for uden mad og drikke…
I den pågældende vejrsituation gælder det først og fremmest om at holde øje med satellitbilledet. For det er her, eventuelle byger først viser sig. Når de så er blevet lidt større, dukker de op på radaren.
Vi forlod Enid og stak sydpå i retning af Clinton. Undervejs holdt vi ind til siden og tog bestik af situationen og holdt øje med himlen, for det skal man også huske.

Sydpå begyndte små celler at poppe, så vi satte straks kursen derned.
I Clinton kørte vi ind på en tankstation, hvor der holdt et væld af chasere, tv-folk og chasetours. De stod også og holdt øje med himlen, men det var tydeligt, at de havde svært ved at trænge igennem cappen. En celle poppede og faldt sammen. Så forsøgte en ny osv.

Men det sidst virkede navnlig en af dem lovende, og så var chasen ellers i gang. Horder af chasere myldrede frem af deres skjul og satte kursen mod den enlige tordenbyge. Man skulle virkelig holde tungen lige i munden for ikke at køre ind i nogen.
Den første storm så flot ud i en periode, men bankede så hovedet mod loftet og faldt sammen igen. Det samme gjorde flere andre tordenbyger. Det begyndte at blive en smule frustrerende, men vi vidste det jo godt. For at føje spot til skade, så virkede vores internet stort set ikke hele dagen. Derfor kunne vi kun streame sporadisk. Det gik os virkelig på. Nu har vi ofret en formue på internetkort, boostere og routere, og alligevel virker det ikke. Det viser sig, at det sidste kort, Sprint, som vi endnu ikke har aktiveret, lige præcis dækker det område, vi chasede i i dag.

Da vi var tæt på at opgive, poppede en ny byge op nord for os i løbet af meget kort tid. Den så god og sund ud, flot radarbillede, så det blev dagens storm.

Vi siksakkede os gennem landskabet ad grusveje og små landeveje for at ligge i den sydøstlige del af bygen, hvor tornadoen dannes. Flere gange var der rotation i den, og den så fantastisk smuk ud. Nærmest som en proptrækker skød den i vejret. Virkelig flot.

Da vi kom op til Woodward, hvor vi faktisk så en flot lp-supercelle den 4. maj 2007, begyndte bygen desværre at falde sammen. Og da der stort set ikke var lyn i den, besluttede vi at sætte kursen mod… Enid for tredje aften i træk!
Men det har været en god dag, for vi var på den eneste storm i området, og vi nåede at se nogle flotte skystrukturer.

Så mange var ordene i dag. I morgen rykker et nyt lavtryk ind fra vest med mere vildt vejr.

Jeg vil slutte af med at sige tak for alle jeres venlige kommentarer og tak, fordi I læser med.

Hilsen
Kai-Asle

Related Images: