Dagens chauffør: Kai-Asle
Target area: Det vest/sydvestlige Tyskland
Afstand: 1629 km
Setup: Spanish plume
Nowcaster: Thomas Dolmer Nielsen
Dagens tema: Trykkende varme, landveje, traktorer
Vejr: Sol, torden, gust, regn
Menu: Frühstück im Hamburg! Sandwich, slik, kaffe!

Dagen havde været længe undervejs. I en hel uge op til afgang havde gfs stædigt fastholdt en “spanish plume”. Begrebet dækker over stærk advektion af varmluft fra Spanien op over Europa. Det indtræffer typisk på forkanten af et frontsystem, der nærmer sig fra vest med nedbør og temperatursænkning. Temperaturkontrasterne er som regel store, op til 15 graders forskel foran og bagved koldfronten. Derudover var der en del shear og low level jet, hvilket medfører, at bygerne kan rotere og vokse sig store og saftige.
Derfor var forventningerne store.
Vi havde aftalt at køre om natten for at være dernede tidligt. “Vi” var Vagn Nielsen, Danny Høgsholt og undertegnede. Thomas Dolmer fik tilbuddet, men takkede nej af helbredsmæssige årsager. Han tilbød i stedet at nowcaste for os.
Vi kørte fra Starreklinte, Nordvestsjælland kl. 2 om natten og satte kursen mod Tyskland.
Vi ramte Hamborg ved syvtiden om morgenen, hvor vi spiste morgenmad.

Dernæst fortsatte vi til Hannover, hvor vi ved 11-tiden kørte hen til en Aldi-butik og købte et tysk taletidskort, så vi kunne få internetadgang. En chase uden internet er så godt som umulig og kan være farligt. Derfor var det vigtigt at få det op at køre.

Danny, der besidder de bedste tyskkundskaber, førte ordet, da kortet skulle aktiveres. Efter en del hiv og sving i bagende varme, 29°, lykkdes det ved middagstid at få det aktiveret. Og så havde vi internetforbindelse i bilen. Fantastisk!

Vi begyndte med gluppende appetit at granske de forskellige vejrdata på nettet. Vi havde to muligheder:
Køre nordpå til Schleswig-Holstein, hvor Estofex netop havde udstedt et level 2-varsel eller trække længere sydpå mod Dortmund, hvor der ligeledes var et level 2-varsel.

Vi valgte det sidste, da vi syntes, at værdierne så mere lovende ud dernede.

Vi kørte sydpå i 32 graders varme og høj luftfugtighed.

Da vi nåede ned omkring Dortmund, stoppede vi. Det småpoppede lidt rundt omkring, men ikke noget vildt endnu. Vi vidste, at det kunne bryde løs lige pludselig.

Og det gjorde det. Da klokken var omkring 16, eksploderede bygerne nærmest omkring ørerne på os.
Vi holdt i en motorvejskø på grund af en færdelsulykke og var ved at gå ud af vores gode skind. Det må bare ikke ske, når man chaser. Heldigvis kom der en frakørsel, så vi kunne komme væk derfra.

Lidt efter holdt vi ind til siden for at nyde den flotte tordenbyge, der trak ind over bakkerne. Der var visse konturer såsom inflow-band og tilløb til en wallcloud.

Vi besluttede at køre lidt videre for at være foran bygen.

Vi havnede inde på en markvej, hvor bønderne knoklede febrilsk for at blive færdige, inden regnen kom.

Her så vi flere ting, der hang ned fra skyerne.
Vi besluttede at lade bygen passere. På forkanten kom der kraftige vindstød akkompagneret af lyn og torden.

Da den kraftige regn begyndte at falde, skulle vi foran systemet igen, men ak o ve! Vi var havnet i et motorvejsfrit område med små charmerende landeveje proppet med lastbiler, traktorer og mejetærskere og søvnige tyskere. Det var umuligt at køre mere end 60 km/t!
Der endte chasen mere eller mindre. De store tordenbyger ræsede fra os. Vi forsøgte dog stadig.
Vagn kæmpede en brav kamp med at få os hen til en motorvej, der førte nordpå mod Hannover og Hamborg.
Det tog laaang tid, før det lykkedes.

De næste par timer kørte vi i r… af en sort mur mod nord. Men det lykkedes os aldrig at indhente uvejret.

Vi holdt også et vågent øje med, hvad der skete hjemme i Danmark. Og her kunne vi konstatere, at en kraftig linje af tordenbyger havde kurs lige mod Sjælland! Typisk! Her ligger vi og roder rundt langt nede i Tyskland, og så brager det en sjælden gang løs derhjemme. Næsten tragikomisk, men dog rart at konstatere, at det stadig kan tordne andre steder end i Aalborg og omegn.

Og Thomas… Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Men det må være skæbnen, for Thomas meldte som sagt afbud. Men da han så, hvad der nærmede sig, måtte han bare ud at chase og kørte til Herstedhøjle, hvorfra han havde frit udsyn. Her tog han tordenfotos af sjælden set skønhed og høj kvalitet. Gå ind på hans side stormchaser.dk og dyrk dem!

Da vi passerede grænsen, væltede regnen ned, og vi kunne se lyn i det fjerne mod nordøst.

Vi var tilbage på gården kl. 1 om natten, hvor familien kunne berette om et usædvanlig smukt og langvarigt tordenvejr med mange violette sky-til-sky-lyn.

Det er svært at skjule skuffelsen, men det er så sandelig de mange tordenhungrende vejrnørder i det ganske land vel undt. For lyn og torden har jeg set til bevidstløshed i USA, det har de ikke. Men selvfølgelig er det lidt specielt, når det sker herhjemme.

Konklusion? Tja… Brandærgerligt, at vi havnede, hvor vi gjorde. Men faktisk var vi i det rigtige område. Vi glemte blot at orientere os grundigt nok om vejnettet, og derfor blev vi “fanget”. Surt show, men sådan er chase også.

Vi fik internet i bilen, vi blev en erfaring rigere, og vi havde altså en hyggelig tur med god spænding, så helt spildt, vil jeg ikke sige, det var.

Om jeg chaser i Tyskland igen, ved jeg ikke. USA er altså noget nemmere at have med at gøre. Vi må se.

Hilsen

Kai-Asle

Related Images: