Stormchase 2013 – Dag 13

DUSTBOWL!

En vanskelig og frustrerende dag. Besværligt target area og manglende internet.

Ved morgenmaden tjekkede vi prognoserne. En af modellerne viste to markante superceller ved totiden med 300 kilometers mellemrum. Den ene mod nord lige i nærheden af Amarillo, hvor vi var. Den anden 300 km mod syd.

Derfor kørte vi af sted ved middagstid for at være ude i god tid. Vi trak en anelse østover ad I-40. Her holdt vi ind ved byen Conway, hvor vi så en spøjs biludstilling og et Bates-lignende motel. Det blæste godt fra sydøst, og der var god gang i transporten af fugt fra Golfen.

Man kunne begynde at ane optårnende cumulus-skyer, tcu’er, mod syd og øst.

Pludselig dukkede der et ekko op på radaren. Nu gjaldt det om at have is i maven. For bygen, der var ved at eksplodere, lå langt mod syd. Vi besluttede at vente.

Til sidst syntes vi dog, at bygen så tilpas lovende ud, til at vi ville chase den. Der var endnu ikke sket noget nordå, så vi satte kursen sydpå.

Undervejs poppede der en mindre celle op vest for os. Den var meget tættere på, så vi besluttede at holde ind til siden.

Her kom en vaskeægte cowboy hen til os og spurgte os om vejret. Vi fortalte, at der kunne komme kraftige tordenbyger med mulighed for store hagl og tornadoer.

Den vestlige byge ville ikke rigtig, så vi blev enige om at dykke videre sydpå.

Her kørte vi igennem store områder med kraftig og høj jordfygning forårsaget af den meget store supercelle mod syd.

Ambolten fra den store supercelle længere sydpå

På vej ned i Palo Duro Canyon

På et tidspunkt var sigtbarheden lig nul, så Thomas måtte sætte farten helt ned. Det var et spektakulært syn.

Desværre var den isolerede celle ved at dele sig i flere celler, hvilket gjorde det mere og mere svært at chase.

Til sidst blev vi enige om at droppe det, da det stort set kun var regn, hagl og lyn. Ikke noget med flotte skyformationer.

Pludselig fik vi øje på nogen i vejkanten. Den ene virkede bekendt. Og søreme om det ikke var Jörg Kudella fra Tyskland, som vi mødte i 2010 i Junction, Texas, hvor vi spiste frokost sammen. Han chasede med en kammerat. De havde ikke noget internet og kunne ikke chase. Vi havde jo fået vores Baron op at køre, så de fulgte efter os.

Området, vi har kørt i hele dagen, har meget dårlig dækning. Derfor har vi ikke kunne streame video, og derfor har vi heller ikke kunnet tjekke kortene undervejs og muligvis truffet andre valg.

Tyskerne skulle have benzin på og valgte at dreje fra og vente, til bygen havde passeret.

Radarbillede af supercellen, mens den endnu var isoleret

Vi besluttede at køre tilbage mod Amarillo, hvor der faktisk langt om længe lå en hæderlig byge.

Satellitbillede af Texas Panhandle. Bemærk den enorme supercelle øverst i billedet

Men i takt med at vi nærmede os byen, døde bygen ud.

Vi sluttede aftenen af med en trøstebøf på Big Texan for anden dag i træk! Mums.

I dag har vi kørt 698,8 km
[map style=”width: auto; height:640px; margin:20px 0px 20px 0px; border: 1px solid black;” kml=”https://stormhunt.org/wp-content/uploads/dag13.kml”]

Husk, at Thomas også blogger. I kan læse hans blog på stormchaser.dk

Related Images: