Stormchase 2012 – Dag 19

ENDELIG LIDT CHASE!

I dag startede vi tidligt fra Wall, da vi skulle nå langt op i North Dakota, hvor tornadorisikoen var størst.

Den åbne prærie var enorm, imponerende smuk og nærmest skræmmende. Her skulle man ikke gå i stå.
På en tankstation kom en mand hen og spurgte, om vi kom fra Skandinavien. Det viste sig, at han og konen kom fra Stavanger i Norge. Og for det ikke skulle være løgn, kendte de folk fra Espevær. En lille ø på Norges vestkyst, hvor min familie stammer fra. Verden bliver ved med at være lille. Jeg fik praktiseret mit nynorske og fik en hyggelig sludder.

Vi fortsatte til byen Pierre i South Dakota, hvor vi var nødt til at spise frokost, for længere nordpå var udbuddet ret tyndt.

Marc og Paul tjekker prognoser på deres smartphones

I byen Mound City viste det sig gudhjælpemig, at tankpasserens mor var fra København. Hun kom ud og hilste på os og fortalte, at hun havde boet i South Dakota i 66 år. Men hun talte stadig forbløffende godt dansk. Det var rigtig hyggeligt at hilse på hende.

Vi fortsatte nordpå ind i North Dakota mod byen Bismarck.

Kort før kørte vi ind på en tankstation for at afvente udviklingen. Man kunne tydeligt mærke, at det blev fugtigere og varmere.

Flere chasere dukkede op, og snakken gik livligt om, hvor man skulle køre hen. Vi kunne fortsætte to timer længere nordpå mod byen Minot, hvor der lå en lovende celle, men så ville vi afskære os selv for de sydlige muligheder. Så vi ventede og ventede og ventede. Nu var bygen nordpå tornadowarned, men der lå også en lovende celle længere sydpå.

Vi drøftede mulighederne og blev til sidst enige om at drøne sydpå for at fange den sydlige celle.

Den sydlige celle på afstand

Efterhånden som vi kom længere sydpå, begyndte bygerne at poppe og tiltage i styrke.

Danny har hele tiden ønsket sig at opleve hagl, og det ønske fik han opfyldt, da vi corepunchede en celle, det vil sige kørte lige igennem bygens kerne. Her var der kraftig regn, forholdsvis store hagl og stærk vind samt masser af lyn og torden.

På et tidspunkt blev vi en smule bekymrede, da haglene hamrede ret voldsomt mod bilen og ruderne.

Men vi slap ud uden synlige skader og standsede og nød synet. I græsset fandt vi store hagl, der naturligvis blev foreviget.

Pers iskolde hænder

Det var ved at blive småsent, og vores target ara i morgen ligger næsten ti timers kørsel mod syd, så vi var nødt til at begynde at tænke på at sætte kursen sydover.

Der blev dog lige tid til at tage et par lynfotos. De fleste var cc-lyn, altså sky til sky, så et var svært at få noget rigtig godt i kassen.

Turen sydpå blev akkompagneret af spektakulære lyn og forrygende støvstorme, der på et tidspunkt nedsatte sigtbarheden til nærmest lig nul.

Omkring klokken et tjekkede vi ind på Days Inn i Watertown, lige som en gedigen tordenbyge rullede ind over byen. Hyggeligt!

Selvom vi ikke fik set tornadoer i dag, oplevede vi dog flotte skyformationer samt lidt vildt vejr.

Forhåbentlig byder morgendagen på mere af samme skuffe.

Hilsen
Kai-Asle

Dagens rute var på hele 1027 km:
[map style=”width: 600px ; height:550px ; margin:20px 20px 20px 20px; border: 1px solid black;” kml=”https://stormhunt.org/gps/dag19.kml”]

Related Images: