Søndag den 21. maj stod vi op ved ottetiden og spiste morgenmad! Dernæst snuppede vi en dejlig dukkert i poolen. Vejret var solrigt, varmt og meget fugtigt. Det tegnede til at blive en lovende dag. Vi drøftede, om vi skulle blive i Wichita og afvente vejrudviklingen eller køre østpå på forkanten af et system, der var på vej ind fra vest. Vejrsituationen var meget tricky. Vi befandt os i et område, hvor tordenbygerne kunne poppe op næsten hvor som helst. Fint nok. Problemet var bare, at det kunne ske i et meget stort område. Så når man kører rundt på prærien uden adgang til internettet, kræver det en god portion held, og at man er det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Vi besluttede at køre østpå. Først kørte vi hen til en computerbutik, hvor vi købte et gps-system til den bærbare, så vi kunne navigere rundt på de små veje.

Dagens chauffør var Jesper – denne gang uden chips og fedtefingre :-).

Thomas tager bestik af himlen

Vi kørte som sagt østpå, i håb om at noget skulle poppe op på vores vej. Med vores nyindkøbte navigationssystem kunne vi køre ud på de små veje. Flere gange så det lovende ud, men det kneb med at få rigtig gang i vejret. Undervejrs fik vi hjælp af “nowcaster” Carsten Pedersen, CMI-Vejr.dk. Efter en briefing blev vi enige om at rykke sydover mod grænsen til Oklahoma, samtidig med at vi trak østoer mod grænsen til Missouri. Dér skulle der være en chance for at ramle ind i noget.

Da vi nåede til byen Coffeyville, holdt vi ind ved et motel med gratis trådløst internet. Vi har nemlig fundet ud af, at man bare kan køre ind på motellets p-plads og gå på nettet og tjekke den seneste udvikling i vejret. Sjovt nok holdt der andre, der gjorde præcis det samme. De viste sig at være chasere fra Schweiz. De havde allerede været her i 14 dage uden at opleve det helt vilde, og skulle være her to uger endnu. De var også ved at få grå hår i hovedet over situationen. Det var svært at vurdere, hvor man skulle placere sig. De havde adgang til nogle lækre kort, hvorpå vi så en forholdsvis kraftig celle ved Springfield, Missouri. Den valgte vi at køre efter. Men ak, efter en times kørsel “lånte” vi atter lidt internet ud for et motel i Missoursi og kunne konstatere, at vi ikke kunne indhente bygerne. Så vi vendte om og kørte igen mod Coffeyville.

Men altså ikke noget vildt vejr i vores område. Andre steder havde der været mere gang i den med store hagl og torden og kraftig regn, men USA er altså enormt, især når man ikke har internetadgang hele tiden og kan følge med. I dag tilbagelagde vi vel omkring sølle 300 km.
Nu er jeg virkelig begyndt at savne min familie, rugbrød og lakrids! Herovre er rigtig mange ting sovset ind i sukker og fedt!! Bvadr!

Nok for i dag! Kan I hygge.

Hilsen Kai-Asle

Related Images: