New Mexico feast
Efter at have holdt lidt tamtam på værelset med whisky og musik, krøb jeg til køjs. Natten igennem væltede det ned og lynede og tordnede.
Om morgenen regnede og tordnede det stadig. Marc fortalte, at der var faldet 75 mm i timen! Det er altså pænt meget. Resultatet var da også tydeligt ude på gangen, hvor loftet buede under vægten af vandmasserne og truede med at give efter.
Efter morgenmaden satte vi kursen nordpå. Flere veje var afspærrede på grund af oversvømmelser, men det lykkedes os til sidst at nå ud i opklaringen, hvor der var dejlig lunt.
Her holdt vi ind på en tankstation. Vi havde god tid, så der var rig lejlighed til at hygge og lege med Marcs og Sharons hunde. Sharon og jeg løb faktisk med dem. Så har jeg da fået rørt mig lidt herovre.
Ifølge flere af vejrmodellerne skulle der poppe nogle celler op vest for os inde i New Mexico, men først sen eftermiddag, tidlig aften.
Så tiden gik med at vente på, at der skete noget.
Til sidst forsøgte flere celler at skyde i vejret, men enten var cap’en for kraftig, eller også var der ikke nok fugt.
En celle virkede lovende, så vi begyndte at chase den.
Efterhånden som vi nærmede os den, døde den dog og gik i opløsning.
Men bag den skød en langt mere lovende celle hurtigt i vejret. Og snart var den severe warned.
Efterhånden som vi kom tættere på, viste der sig den flotteste, isolerede celle, jeg nogensinde har set. Umanerlig smuk! Wow!
Vi stirrede alle beundrende på den.
De næste mange timer chasede vi den østpå. Den skiftede konstant udseende og karakter, men blev ved med at være utrolig flot.
Som tiden gik, kom mange andre chasere til. Da mørket sænkede sig, fik jeg lejlighed til at skyde et par lynbilleder.
Det var efterhånden blevet sent, så vi kørte til Hobbs, hvor vi spiste en natburger. Bagefter kørte vi til Lubbock, Texas, og checkede ind på La Quinta. Her sad jeg oppe til halv fem om morgenen for at ordne blog og billeder fra de foregående dage. Damn, hvor skal jeg sove, når jeg kommer hjem! Jeg er i den grad grundtræt.
Nå, men så mange var ordene herfra. I morgen er der chase i næsten samme område.
[map style=”width: auto; height:640px; margin:20px 0px 20px 0px; border: 1px solid black;” kml=”https://stormhunt.org/wp-content/uploads/25.05.14.kml”]
Godnat!
Kas-Asle
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!