Dagen i dag var den sidste med Paul og Sarah fra Warmsector. Det blev også en dag, der så lovende ud i prognoserne, og vi oplevede vores første tornadowarned storm.

Vi startede halvsent fra Dodge City, blandt andet fordi teknikken som sædvanlig drillede. Vi er allerede løbet tør for data på det ene simkort. Under normale omstændigheder kan man lynhurtigt fylde flere data på kortet online. Det virkede bare ikke, så vi måtte en tur forbi en AT&T-butik. Her begyndte problemerne for alvor. Begge medarbejdere var nye og vidste ikke, hvordan man gjorde. Den ene ringede så til noget support. Undervejs løb hendes telefon tør for strøm, og så måtte hun lade den, og så kæmpede hun videre, og så fandt hun ud af, at de ikke bare kunne fylde data på kortet, og så opdagede hun, at de var løbet tør for simkort, og så… gik jeg i Wallmart og fik det fikset.

Klokken var blevet tre om eftermiddagen, men heldigvis havde vi ikke vildt travlt, så alt var vel.

Mens vi holdt og ventede, fik Peter æren af at placere en cheeseburger på instrumentbrættet i bilen. Denne gestus er til ære for Tim Samaras, der omkom i en tornado nær El Reno i 2013 sammen med sin søn, Paul, og meteorologen Carl Young. Tim Samaras satte stor pris på cheeseburgere, indtil lægen sagde stop. Efter det lagde han selv en cheeseburger i vinduet i sin bil.

Nå, tilbage til chasen. Modellerne viste, at en potent celle ville blive dannet sidst på eftermiddagen på grænsen mellem Oklahoma og Texas, så vi valgt at køre en times tid sydpå.

Undervejs eksploderede bygerne ganske rigtigt og blev hurtigt severe warned.

Man begyndte at kunne ane dem i horisonten.

Vi holdt ind på en tankstation for at tanke op. Mens vi holdt der, så vi de flotteste mammatusskyer, og samtidig blev en af cellerne tornado warned, og så fik vi travlt.

Vi ræsede sydpå for at komme ind under cellen.

Desværre begyndte den at vokse sammen med andre celler, og det blev sværere og sværere at se noget.

Vi valgte i stedet at satse på den allersydligste celle, hvor der burde være godt udsyn.

Da vi nåede derned, blev vi mødt af en flot base med lidt rotation. Et kort øjeblik så det lovende ud, men desværre døde cellen lige så stille.

Alt det her skete få kilometer fra byen Canadian, hvor Danny og jeg i 2015 så en meget flot tornado.

Vi kørte ned til byen og sluttede dagen af med en god bøf på The Cattle Exchange.

Dernæst var der dømt afsked med Paul og Sarah, der flyver hjem til Florida i morgen lørdag.

Guys, as always it’s been a blast and a real pleasure chasing the Plains with you. Until next time lots of luv!

Efter afskeden fortsatte vi to en halv time mod nordøst for at komme i stilling til morgendagens lovende setup i det nordøstlige Kansas.

Vi ankom til hotellet i Alva i Oklahoma klokken et om natten.

Så mange var ordene i denne omgang,