Mandag den 22. maj stod vi op ved ottetiden og spiste morgenmad! For en gangs skyld stod den ikke på toast og vafler, men æg og bacon. Noget, alle satte pris på. Planen i dag var at køre til Nebraska godt 500 km nordpå. Før afgang tjekkede vi radaren og bemærkede nogle lovende tordenbyger vest/nordvest for os. Vi besluttede at køre imod dem. Undervejs havde vi tændt for vores vejrradio, hvor man varslede mulighed for kraftige tordenbyger i området, og jeg skal lige love for, at stemningen steg flere grader, da man opfordrede folk til at søge ly på grund af hagl og kraftige vindstød. Vi stod solidt plantet i lige netop det område og så rulleskyer, lyn og mammatus-skyer.

Her ses de meget flotte mammatus-skyer, der skyldes nedsynkning af kold luft. Billedet er taget omkring middagstid i dag.

Desværre døde byen lidt ud, og vi mærkede ikke rigtig de kraftige vindstød, men uvejrsstemningn var stor.
Vi fortsatte videre nordpå.
Dagens chauffør var Kai-Asle, denne gang uden fartbøder, men med problemer med at overholde fuldt stop-skiltene, fordi han har for travlt med at kigge på himlen. Jeg skal nok tage mig sammen, drenge! Vi havde desperat brug for at vide, om der var flere byger under opsejling, men kunne ikke få fat i vores nowcastere hjemme i Danmark, så vi satsede og kørte mod en tordencelle østpå, stik modsat af den retning, vi skulle i.

Efter at være kørt igennem relativ kraftig regn “lånte” vi lidt internet og besluttede, at den anden celle var for langt væk, til at vi kunne nå den. Så vi fortsatte nordpå mod vores destination, Nebraska.

Her ses cellen mod øst. Den bevægede sig videre mod Springfield, Missouri, hvortil vi var på vej dagen forinden. Man skulle være blevet der, men det er altså ikke helt nemt at forudsige.

Efterhånden som vi nærmede os Nebraska, forandrede landskabet sig og blev mere kuperet.
Da vi så småt nærmede os 800 km, begyndte stemningen i kabinen at blive en smule mat, og jeg slog cruise control til, og så tog vi os alle en lur! Nej, spøg til side, men drengene var så tarvelige at sove, mens jeg måtte holde mig vågen! Vidste du, at Thomas snorker?

Inde i stormchasernes forum, stormtrack.org, havde vi set, at tornadoforskere også var på vej til Nebraska. Enten Lincoln eller York. Vi satsede på York, da den var mindre og nemmere at komme ud af. Og heldigvis, for York har vist sig at være en sand åbenbaring: Super 8 (motel med hurtigt trådløst internet), Starbucks (damn good coffee!), Wallmart Supercenter (is, øl, sandwich og slik i spandevis til Jesper) og så det bedste: chasere i flere afskygninger. Lastbil med dopplerradar. Det er vist det helt rigtige sted, vi har valgt. Vi talte med tre chasere fra USA, som sagde, at en karavane af chaserbiler kører af sted i morgen, og at vi godt måtte hægte os på, men bagest. Der hersker en slags hakkeorden. Så et par skallede amatører fra Danmark er henvist til bagtroppen. Fint nok, bare vi må køre med.

Efter at have tjekket ind gik vi ud og spiste på Ablebee’s, der absolut kan anbefales. Lækker mad, rigtig mad, krydret og delikat. Mums. Dernæst indkøb i Wallmart (åben døgnet rundt! Kæmpestort) og så en kop af den ondeste kop tjære på Starbucks! Så hentede vi vores fotogrej og GIK hen for at fotografere de forskellige chaserbiler. Her i USA er næsten alle, der går, suspekte, og vi fik da også skældud af en sur bestyrer på det motel, hvor chaserne boede. Bare fordi vi pludselig begyndte at stå udenfor og fotogafere! Gnavpot!

Dagen i morgen bliver afgørende. Hvis vi skal opleve voldsomt vejr, er dagen i morgen og onsdag nok sidste udkald. Der er i alt fald varslet mulighed for tornadoer, hagl og storm her! Spændende!

Hilsen Kai-Asle

Related Images: