Mit navn er Kai-Asle Sønstabø. Jeg er 61 år og stormchaser (tornadojæger).I de sidste 18 år har jeg chaset tornadoer i det amerikanske Midtvesten, samtidig med at jeg har chaset herhjemme i Danmark og i Tyskland.Jeg har været interesseret i vejret, lige så længe jeg kan huske. Som ganske ung sad jeg klistret til radio og tv og lyttede til vejrmeldinger og tegnede selv vejrkort. Jeg kunne blive oppe en hel nat og vente på et eventuelt tordenvejr, der skulle passere. Det her var længe før internettets tid, så det var svært at følge med i udviklingen. Og hvis tordenvejret udeblev, var skuffelsen stor.Efterhånden som jeg blev ældre, bemærkede jeg, at jeg stadig oftere gik målrettet efter læsestof om vildt vejr. I danske vejrbøger var det begrænset, hvad der var at vælge imellem, da der jo ikke er særlig meget vildt vejr i Danmark. Kapitlerne om orkaner og tornadoer i USA var korte, men ikke desto mindre spændende.
I 1984 boede jeg hos en amerikansk familie, hvor jeg for alvor fik stillet min sult. Her havde man nemlig The Weather Channel, der er en vejrkanal, som kører døgnet rundt. Familien kunne ikke forstå, hvordan jeg kunne sidde og se vejrudsigter nærmest døgnet rundt, men for mig var det paradis. Og det var her, at jeg første gang hørte om folk, der jagtede tornadoer. Det lød ufatteligt spændende, og jeg sagde til mig selv, at det måtte jeg bare prøve en dag.I takt med at satellit-tv og internettet holdt deres indtog i Danmark, blev det stadig lettere at holde sig orienteret om stormchasere. Og nu var det også muligt at købe videobånd med tornadooptagelser. Så nu kunne jeg sidde hjemme i min egen stue og følge stormchaserne på nærmeste hold. Ønsket om selv at prøve det var stærkere end nogensinde.I mit arbejde som tekster til tv og biograf gik min vejrinteresse heller ikke upåagtet hen. Og jeg kom således til at tekste “Twister” i 1995, der jo netop handler om stormchasere. Derudover fik jeg fornøjelsen af at oversætte et hav af vejrprogrammer til tv. Ønsket om at komme af sted var nu endnu stærkere.Da jeg i 2003 var med til at stifte Vildtvejrsklubben, mødte jeg pludselig en masse ligesindede.Heriblandt nogle, der lige så brændende som jeg selv ønskede at komme til USA og jagte tornadoer.
I 2006 lykkedes det så Thomas Dolmer Nielsen, Jesper Eriksen, DMI, og mig selv at komme af sted på vores første chase til USA. Vi havde længe drøftet, om vi skulle chase på egen hånd, hvilket ikke er helt ufarligt, eller om vi skulle betale et turselskab en mindre formue for at sidde og rumle i en minibus dagen lang. Vi valgte det første og tog af sted.Her løb vi desværre ind i et vældigt højtryk, et såkaldt Omega-block, der hindrede dannelsen af vildt vejr de første 10 dage af vores 14 dages tur, og det var en sand katastrofe.Men alligevel var der noget magisk bare ved at være der og se DOW’en, TIV’en og hilse på andre stormchasere.
De sidste fire dage fik vi dog oplevet vildt vejr, og så mødte vi Warmsector, der består af de søskende Sarah, Paul og Marc, samt Marcs kone Sharon.De kommer alle fra Florida og har chaset i snart ti år. Vi har siden knyttet stærke venskabsbånd til dem.
Siden 2006 er Thomas og jeg hvert år taget derover for at chase. I 2008 kom Per Christiansen fra Kalundborg til. Han har været en del af teamet lige siden.I 2007 oplevede Thomas og jeg tornadoen, der stort set jævnede byen Greensburg i Kansas med jorden.Det var en meget voldsom oplevelse, hvor vi også så den anden side af det at være stormchaser.
I 2008 valgte jeg at forlænge mit ophold i USA, mens Per og Thomas rejste hjem. Det gjorde jeg, fordi udsigterne for voldsomt vejr var meget lovende.Og jeg blev ikke skuffet. Jeg chasede sammen med Marc og Sara. Sammen så vi 12 tornadoer på tre dage! En vild oplevelse.
Jeg ser hvert år frem til at komme af sted. Når de første tornadovarsler udsendes i USA, kribler det i mig for at komme af sted. Jeg nyder samværet med mine chasebuddies, junkfooden og normadelivet. Det, der driver mig og de andre, er en ægte fascination af naturens kræfter. Luft i bevægelse. Og det er vigtigt at understrege, at det bestemt ikke er ødelæggelserne, der følger i kølvandet på de voldsomme uvejr.
Vi har siden 2009 stiftet gruppen CTD, Chase Team Denmark, da vi jo er fælles om så mange ting.I 2013 havde vi de to tilrettelæggere Dennis og Niels med. Det kom der dokumentarprogrammet “Tornadojægerne” ud af, der blev sendt på TV2.
I 2014 valgte jeg at trække mig fra Chase Team Denmark. Og i 2014 var jeg på min længste chase nogensinde. Hele 45 dage.
De sidste par år har jeg chaset sammen med Danny Høgsholt fra TV2-Vejret.Jeg håber, det her har kunnet kaste lidt lys over, hvorfor jeg beskæftiger mig med den her hobby.I kan læse meget mere om mine rejser i mine blogs og blive klogere på det vilde vejr i mine mange artikler.Hilsen
Kai-Asle
