Superceller. Hvad er det?

Man plejer at sige, at en supercelle er en meget kraftig, roterende tordenbyge. I og med at den roterer, kan luften indeni stige højt til vejrs, og samtidig kan tordenbygen blive ved med at suge varme og fugt til sig. Det er det, den lever af. Og den kan være selvforsynende i længere tid.

Anatomi:

En supercelle består groft sagt af følgende:

• En overshooting top (Hvor skyen har slået hul i troposfæren på grund af stærke opadgående vinde)
• En ambolt (Hvor skyen breder sig til siden som en paddehat)
  
• En skysøjle (Her transporteres luft og nedbør op og ned)
• En skybase til tider med en wallcloud (lavthængende roterende sky under selve skybasen, hvorfra der typisk kan dannes tornadoer)
  

Kilde: NOAA

Ovenstående tegning viser et tværsnit af en typisk klassisk supercelle.
For at en supercelle kan dannes, skal flere faktorer være til stede. For det første skal der være varm, fugtig og instabil luft, der løftes til vejrs f.eks. i forbindelse med en koldfront.
Når luften stiger til vejrs afkøles den og fortættes, hvorved der dannes skyer og afgives energi. Derudover skal der også være shear, det vil sige skiftende vindretning og -hastighed i de forskellige luftlag. Der kan f.eks være sydøstlig vind ved jordoverfladen, mens den er vest/nordvestlig længere oppe i atmosfæren. Derved begynder den opstigende luft at rotere.
Den opstigende luft inde i byen stiger derfor ikke lodret op, men på skrå, hvorved toppen af bygen kommer til at hælde. Det betyder, at den nedbør, der dannes inde i tordenbygen, falder et stykke væk fra kernen. Derved får bygen hele tiden tilført fornyet fugt og varme, hvilket forlænger dens levetid.

Illustration til højre viser en typisk dansk tordenbyge, hvor luften stiger til vejrs, afkøles, fortættes, hvorved det begynder at regne og tordne. Regnen falder ned igennem bygen. Derved afskæres tilførslen af varme og fugt. Bygen har typisk en levetid på en halv time. Man kan sige, at den ‘regner sig selv ihjel’. Nye celler kan dannes ved siden af den døende, og så opleves det, som om tordenbygen bliver ved længe.
Men som regel dør tordenbygerne ud, når solen går ned, da de ikke længere får tilført mere energi. Men en supercelle kan ‘leve’ i adskillige timer, selv efter mørkets frembrud, og smelte sammen med andre til et større tordensystem.

I Danmark når toppene i en typisk tordenbyge op i en højde af ca. 12 km. I USA oplevede vi, at nogle toppe nåede helt op i 20 kilometers højde. Derved skærpes temperaturkontrasterne. Der kan f.eks. være 30° ved jordoverfladen og helt ned til -50° i 20 kilomters højde. Det giver en forskel på hele 80°!
Derudover er der meget store vindhastigheder inde i bygen, både op- og nedvinde, kaldet updraft og downdraft. De kan nå helt op på 150 km/t. Som følge af de høje vindhastigheder kan hagl inde i bygen blive transporteret op og ned flere gange, før de er så tunge, at de falder ud af skyen. Man har registreret hagl på hele 29 cm i diameter med en vægt på knap et halvt kg!

Kilde: Atmospheric Sciences

Følgende klip demonstrerer meget godt, hvad er det for nogle kræfter, der er i gang.

Jeg har selv oplevet noget tilsvarende i Texas i maj 2007, hvor en supercelle indhentede os, og vi blev ramt af en kraftig haglbyge med store hagl i en halv time! Det anrettede store skader på vores bil. I 2009 blev vi to gange ramt af hagl på størrelse med baseballs.