CHASING
Hvad vil det sige at chase?
Er det farligt, sjovt, spændende, dyrt?
Få svar på de spørgsmål og meget mere i artiklen.
I følgende artikel vil jeg fortælle om det at chase i USA, om planlægning, udstyr, chasepartnere osv.
God chase!
ADVARSEL!
Stormchasing er en fantastisk, men livsfarlig hobby, og man bør altid udvise største forsigtighed, når man chaser!
Formålet med min side er at udbrede kendskabet til det at chase ekstremt vejr i USA. Man bør aldrig kaste sig ud i det alene, eller hvis man er uerfaren. Vær derfor altid mindst to og sæt jer godt og grundigt ind i tingene før en eventuel tur til USA.
Det er i bund og grund, hvad chasing handler om. At opsøge og “jage” og “forfølge” uvejrene. Hvad er det så, der gør det så spændende? For mit eget og mange andres vedkommende er det fascinationen af naturens kræfter, elementernes rasen, følelsen af at være den lille, noget, vi mennesker indimellem har godt af at opleve. Og så er det også selve naturoplevelsen, de utrolig smukke, betagende og til tider ærefrygtindgydende scenarier, der udspiller sig på himlen. En voldsomhed, man ikke kan opleve i Danmark. Her er det vigtigt at understrege, at det ikke er død og ødelæggelse, der fascinerer, men naturkræfterne, når de folder sig ud. For at opnå et godt resultat, og ikke et bust (en misser, fiasko), er det vigtigt at forberede sig grundigt. Og da det er ekstremt farligt, er det også vigtigt, at man ved, hvad man gør. Derfor er forberedelse alfa og omega.
To chase: “At jage, at forfølge”.
Før min første tur til USA købte jeg bøger om emnet og kan varmt anbefale bl.a. Storm Chasing Handbook af Tim Vasquez, der giver et grundigt, men stadig let forståeligt indblik i, hvad severe weather er. Han kommer samtidig også med gode råd og tip til de enkelt områder i Midtvesten, hvor man jo typisk chaser.
Der er masser af andre bøger om emnet. Man kan bare google det. Dernæst er det en rigtig god idé at følge lidt med på nettet. På SPC (Storm Prediction Centre) og Stormtrack (amerikansk chaserforum) kan man holde sig orienteret om vejret. I forummet kan man også stille spørgsmål og se flotte fotos og videoklip.
På min første chase medbragte jeg et fotografiapparat, et videokamera, en bærbar pc og en vind- og temperaturmåler.
Man vil jo gerne forevige nogle af de fantastiske skuer, der udspiller sig, så derfor må et kamera siges at være et must. Af sikkerhedsmæssige årsager er en bærbar pc også vigtig, da man skal kunne holde sig opdateret om vejrudviklingen. Vi havde alle tre en bærbar med, måske lidt luksus, men vi skrev jo bl.a. også blogs.Første gang i USA købte vi en vejrradio, hvorfra der udsendes varsler fra NOAA (den nationale vejrtjeneste) for det område, man befinder sig i. Her modtager man også alarmer med besked om at søge i dækning, hvis en tornado er undervejs.
Man skal heller ikke gå efter de allerbilligste moteller, da der kan være utøj og andre uhumskheder. Vi bruger især Days Inn, der ligger i enhver lille flække. Udmærket standard, rent og pænt og til en rimelig pris.Vi køber også en køleboks i Wall-Mart (kæmpe supermarkedkæde) og isterninger til boksen, vand, sodavand, sandwich og øl til om aftenen. En rigtig god ting, når man står ude i en glohed ørken i New Mexico med 400 km til nærmeste butik.
Og så er der jo det her med kemi og grænser. Når man tager helt til USA for at sidde sammen i en bil i 12 dage fra morgen til aften, er det vigtigt, at man kan sammen. Og der hjælper vejret en hel del til, for det er jo primært derfor, man er der, og det er noget, man er fælles om. Jeg har i det store og hele kun haft gode oplevelser. Lidt gnidninger må forventes, men værre er det heller ikke.
En vigtigere ting er at gøre sig klart, hvor ens grænser går. Tør jeg corepunche (køre igennem) en byge, eller vil jeg helst betragte den på afstand? Tør jeg køre med helt ind under bygen for at spejde efter rotationer og tornadoer og risikere at blive ramt af kæmpehagl, eller er jeg helst fri?
Det er utroligt svært at forestille sig, hvordan det er, når man ikke har prøvet det før. Og det er lige så svært at forklare folk det. Og man ved ikke, hvordan man har det med det, førend man sidder i det. Så kunsten er at kunne sige fra, og så må man prøve at løse det. Men da man chaser over så stort et område, og en bakker ud, risikerer man om aftenen at være mange hundrede kilometer fra hinanden, så det er noget, man helst bør undgå. Det er en ting, man skal overveje meget nøje, før man overhovedet begynder at tjekke flybilletter på nettet.
Maden er ikke rigtig værd at skrive hjem om. Ofte er der ikke tid til andet end burgere og atter burgere og spandevis af sodavand og kaffe, så man må gå lidt på kompromis med en eventuel slankekur og et forhøjet kolesteroltal i de to uger.En stormchase er en dyr fornøjelse. Det koster typisk 20.000 kr. En flybillet koster omkring 4000 kr., billejen koster 9000 kr. for tre uger. Den plejer vi jo at være tre om. Motellerne koster 400-500 kr. i døgnet, det giver omkring 6000 kr. Og så er der maden. Det plejer at ligger på omkring 4000 kr. Dertil kommet der naturligvis lommepenge. Så nogen billig fornøjelse er det ikke, men det er alle pengene værd. En tommelfingerregel er, at det koster cirka 1000 kr. om dagen. Så kan man bare gange op med antal dage, man er af sted.
Stormchasere bliver mødt med stor imødekommenhed i USA. Der står stor respekt omkring dem, da de er med til at spotte tornadoer og indrapportere det, så befolkningen kan advares i tide. Selvom Greensburg blev ramt af en voldsom EF5-tornado (den kraftigste), og selvom byen stort set blev udslettet, og selvom det var mørkt, så omkom ‘kun’ 12 personer, takket være et væld af stormchasere, der kunne berette om en gigantisk tornado. Så det er bestemt ikke tant og fjas, men ramme alvor.
Det var lidt om stormchasing i USA.
Hvis du sidder med nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på supercell@stormhunt.org.
Hilsen
Kai-Asle
