TORNADOEN

I Tornado Alley, der strækker sig fra Texas og op til Minnesota i det amerikanske Midtvesten, dannes der undertiden kraftige tordenbyger, der kan producere tornadoer.

Hvordan opstår de? Hvor farlige er de? Kan de også forekomme i Danmark?

Tornado 23. maj 2008, Quinter, Kansas

I det amerikanske Midtvesten er betingelserne særligt gunstige for dannelse af meget kraftige tordenbyger, de såkaldte superceller, og bygelinjer, de såkaldte squall lines.

Nogle af dem producerer til tider tornadoer, der er roterende hvirvler i luften, som undertiden når ned til jorden.

Kilde: NOAA

Man ved endnu ikke helt præcist, hvordan tornadoer dannes, men flere betingelser skal være opfyldt. Blandt andet skal der være shear i tordenbygen, det vil sige divergerende vinde med højden. Det får den opadstigende luft til at rotere. Og så skal der også være temperaturkontraster, så bygen kan udvikle sig voldsomt. Tidligere mente man, at denne luftsøjle søgte ned mod jorden, hvorved en tornado var dannet.

Men i dag mener man, at luften som følge af speed shear, hvor vinden tiltager med højden, roterer horisontalt. Man kan sammenligne det lidt med, når bølgerne bryder i strandkanten, hvor toppen brækker ind over bunden, fordi de bevæger sig hurtigere, og skaber en rotation af vand. I forbindelse med kraftige opvinde i en supercelle rejses røret op, hvorved rotationen nu er vertikal. Det er den rotation, der kan søge nedad mod jorden og danne en tornado.

Billedet til højre illustrerer, hvad det er, der sker.
Kilde: DMI

Nær York, Nebraska 2006

Under skyen på billedet til venstre kan man se en mindre sky. Det er den såkaldte wallcloud, hvorfra der kan dannes tornadoer. Selve wallcloud’en kan hænge tæt ved jorden og kan undertiden også rotere.

Tornadoer kan have en bredde på nogle ganske få meter til flere kilometer. Vindhastighederne inde i dem kan nå op på 500 km/t. Og de har typisk en levetid på en halv time, men kan ved særligt kraftige superceller leve i flere timer, som det var tilfældet ved Greensburg, 4. maj 2007. Her var tornadoen næsten tre kilometer bred og var på jorden i flere timer.

Det siger sig selv, at så kraftige vinde er ødelæggende. Men netop på grund af deres styrke og forholdsvis ringe udbredelse er det svært at måle hastigheden. Derfor oprettede den japanskfødte forsker, Ted Fujita, en tornadoskala, hvor man så på skadernes omfang. Jo større skader, desto kraftigere tornado. Skadesporets bredde og længde er også opgivet.

Fujita’s tornadoskala
Intensitet	Vind [m/s]	Længde [km]	Bredde[m]	Skadevirkning
–	0-18	<0,5	<5
EF0	18-32	0,5-1,5	6,0-16	Let
EF1	33-50	1,6-5	17-50	Moderat
EF2	51-70	6,0-16	51-160	Betydelig
EF3	71-92	17-50	161-500	Svær
EF4	93-116	51-160	501-1500	Voldsom
EF5	117-142	161-507	1501-5000	Meget voldsom

Kilde: DMI

Faktisk er der også en F6, men det forekommer så sjældent, at den ikke er med. Og man har per 1. februar 2007 indført en ny skala, The Enhanced Fujita scale, altså den udvidede Fujita-skala, hvor EF5 er det højeste. Og det var lige, hvad Greensburg-tornadoen var. Der har foreløbig kun været en af den styrke. Vi så således den første EF5-tornado nogensinde. Skalaen blev revideret for bedre at kunne skelne mellem ødelæggelserne og deres art.

Her ses et billede, videograb, af tornadoen den 4. maj 2007, der jævnede byen Greensburg med 2000 indbyggere med jorden. 12 personer omkom. Dødstallet kunne have været langt højere, da det var aften og mørkt. Men beboerne blev advaret i tide blandt andet af stormspottere og chasere.

Så der hersker ingen tvivl om, at tornadoer er farlige. USA rammes hvert år af cirka 1000 tornadoer, og 80 personer omkommer.
Det er også derfor, at man i stort set alle byer i Midtvesten har opstillet tornadosirener, der aktiveres i tilfælde af tornadoer.

Billedet til højre er taget den 7. maj 2007 i Kansas og viser en typisk amerikansk tornadosirene.
Hvis du vil høre, hvordan den lyder, så klik her.